V og K: Sværere at blive lærer

Kravene til at komme ind på læreruddannelserne skal skærpes.

Det krav møder De Konservative op med, når uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i dag tager hul på forhandlingerne om en reform af læreruddannelsen.

Og kravet om at droppe det frie optag og indføre adgangsbegrænsning på seminarierne støttes af Venstre.

Flere kvalificerede

Forslaget vil i praksis betyde, at kun studenter med et bestemt karaktergennemsnit kan blive optaget.

»Vores børn er Danmarks fremtid, og den fremtid er for vigtigt til at have frit optag,« siger forskningsordfører Mai Henriksen (K).

Hun mener, at adgangsbegrænsning vil give flere kvalificerede ansøgere og et højere niveau på uddannelsen. Hvilke karaktergennemsnit, der skal være gældende, vil hun dog ikke lægge sig fast på.

Særlige hensyn i udkantsdanmark

Forslaget bakkes umiddelbart op af Venstre.

»Man kan gøre uddannelsen mere attraktiv, hvis man stillre større krav,« siger forskningsordfører Esben Lunde Larsen (V).

Han pointerer dog, at det skal være en model, der tager hensyn til, at adgangsbegrænsning kan medføre udfordringer for seminarer i Udkantsdanmark, hvor søgningen til læreruddannelserne i forvejen er lav.

Uden fodslag i blokkene

Dansk Folkeparti er til gengæld skeptisk overfor forslaget.

»Jeg er bange for, at man vil få færre studerende,« siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Heller ikke i regeringspartierne er der enighed. Socialdemokraterne er skeptiske.

»Vi er nødt til at fokusere på, at vi vil have en fagligt stærk og attraktiv læreruddannelse, som også tiltrækker de bedste studerende. Det gør vi ved at kigge på indholdet af udannelsen og ikke ved at opstille rigide adgangskrav,« siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S).

Mens SF er klar til at diskutere adgangsbegrænsning.

»Vi må bare sikre, at det ikke bevirker, at der er steder og institutioner, hvor der slet ikke vil blive optaget studerende,« siger gruppeformand Pernille Vigsø Bagge, der forhandler for SF.

Reform kræver enighed

Der er forlig om læreruddannelsen. Derfor skal forligspartierne - alle minus Enhedslisten og Liberal Alliance - blive enige for, at en reform kan blive til noget.

På lidt længere sigt går De Konservative efter at gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse. Her er partiet på linje med Danmarks Lærerforening, som ikke mener, at en generel adgangsbegrænsning alene er nok til at give læreruddannelsen det nødvendige løft.

»Vi håber virkelig, at man nu tør tænke nyt, og ikke bare sidder og fedter i nogle detaljer. Hvis man virkelig vil lave en kvalitativ bedre læreruddannelse, skal man tage tyrene ved hornene og lave en femårig uddannelse, hvor de lærerstuderende ender med en kandidatgrad,« siger lærernes formand Anders Bondo Christensen