Energiaftale koster erhvervslivet 400 mio.
Erhvervslivet kan se frem til en årlig ekstraregning på 400 mio. kr. som følge af regeringens nye energiforlig.
Det erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.
Trods millionregningen er DI tilfreds med aftalen.
"Det er meget positivt og helt i DI's ånd," siger Tine Roed, vicedirektør i DI.
Tilfredsheden skyldes ikke udsigten til, at erhvervslivet, der i forvejen kæmper med noget nær verdens højeste energiafgifter, fremover skal betale mere.
Glæden skyldes først og fremmest, at regeringens energiudspil "Vores energi" lagde op til en årlig regning på 1,5 mia. kr.
Roser forligs-partierne
Tine Roed roser derfor partierne bag forliget for at have haft erhvervslivet konkurrenceevne i baghovedet, da aftalen blev indgået.
"Vi støtter en grøn omstilling, men det er også helt afgørende, at den konkurrenceudsatte del af erhvervslivet ikke får en meget stor ekstraregning. Derfor er vi glade for resultatet," siger Tine Roed.
Den årlige ekstraregning på 400 mio. kr. skyldes bl.a. øgede udgifter til en ny forsyningssikkerhedsafgift og flere grønne afgifter bl.a. udløst af støtte til flere vindmøller og mere støtte til biogas.
Forhandlingerne om energiaftalen har stået på siden november.

DF vil have ny Holger Danske

København i overhalingsbanen
Rejsekortet er på kanten med loven
Forbrugerombudsmanden kritiserer Rejsekort A/S. Læs artikel
Ikke i aften, skat
Der er dømt herreaften med en sportslørdag af de store – men alle kan se med. Læs sportsredaktørens kommentar
DF vil have ny Holger Danske
Tiger slog ung kvinde ihjel i England
Tragedie i engelsk dyrepark. 24-årig kvinde er død af sine kvæstelser efter fatalt tigerangreb. Læs artikel












