Annonce
Annonce
fredag 24. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 14.03.12 kl. 12:32
Tom Behnke (K). Arkivfoto: Jens Dresling

K: Tortur i Danmark en mulighed

Justitsministeren skal godkende tortur i Danmark, siger Konservative. Absurd, siger SF.

Han håber ikke, at det bliver nødvendigt.

Han håber faktisk inderligt, at det ikke bliver nødvendigt.

Men De Konservatives retsordfører Tom Behnke advarer nu direkte imod at afskrive tortur i Danmark.

Det kan for eksempel ske, hvis dansk politi anholder en formodet gerningsmand med konkret viden om en terrorbombe, der inden kort tid vil gå af et sted i Danmark.

»Hvis situationen opstår, så er det min klare holdning, min forventning og mit håb, at danske myndigheder bruger den fornødne magt til at sørge for at redde menneskeliv. Det forventer jeg,« siger Tom Behnke til jp.dk.

Terrorist skal ikke have kaffe

Diskussionen om tortur kommer efter udenrigsminister Villy Søvndal (SF) søndag erklærede, at Danmark ikke længere vil bruge informationer fra udenlandske efterretningstjenester, der var fremkommet under tortur.

Og så få timer senere trak i land, og sagde, at der var særlige situationer, hvor disse informationer kunne bruges.

Men Tom Behnke går endnu videre, når han lægger op til, at også dansk politi selv kan »presse« disse informationer ud af for eksempel en anholdt mistænkt terrorist.

»Mit politiske signal til de myndigheder, der i givet fald vil være involveret, er dette: I bliver nødt til at gøre det nødvendige i situationen. Det nytter ikke noget, at man tøver, fordi Villy Søvndal eller andre har været ude og skabe tvivl om, hvad man kan eller ikke kan,« siger Tom Behnke.

Han frygter en situation, hvor myndighederne passivt vil sidde med en terrormistænkt »i venterum 4«, og Behnke spørger retorisk:

»Skal vi bare sige: Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nu serverer vi kaffe og wienerbrød, og så giver vi ham en pakke smøger, og så håber vi på, at han fortæller noget, så vi undgår at tusinde mennesker dør? Selvfølgelig ikke«.

Vil ikke bestemme metode

Han mener, at beslutningen om at benytte tortur i Danmark helst skal træffes på allerhøjeste niveau: Enten af Politiets Efterretningstjeneste PET, justitsministeren eller regeringens sikkerhedsudvalg.

Men er tiden knap, så kan beslutningen for eksempel træffes af den øverste operative leder i en politikreds.

»Jo mindre tid man har, på jo tilsvarende lavere niveau vil beslutningen kunne blive truffet,« siger Tom Behnke, der dog ikke mener, at enkelte betjente skal træffe beslutningen om at udøve tortur.

Den konservative retsordfører vil ikke på forhånd afvise eller godkende forskellige torturmetoder.

»Jeg ved ikke, om man skal slå ham i hovedet. Jeg er ikke uddannet til den slags afhøringer,« siger Tom Behnke.

Lad være med at afvise det

Han understreger, at han generelt tager skarpt afstand fra enhver form for tortur.

»Tortur er noget af det allermest modbydelige her i verden. Og information fra tortur er sjældent særlig validt. Så det er ikke hverken hensigtmæssigt, tilrådeligt eller acceptabelt. Men sagen er bare den, at denne verden er mere nuanceret end som så, og jeg advarer bare og siger: Lad være med at afvise det så kategorisk. For i morgen kan der opstå en situation, hvor vi bliver tvunget til at gøre dét, der er nødvendigt«.

Tom Behnke ved godt, at hans udtalelser er kontroversielle, og han understreger derfor, at brugen af tortur i Danmark efterfølgende vil være en sag for domstolene.

»Det betyder naturligvis ikke, at betjente bare kan gøre, hvad de har lyst til. Nej, det gør det ikke. Det vil altid være under ansvar for domstolene, siger Behnke og henviser til straffelovens paragraf 14 om nødværge, der taler om straffrihed, hvis en ellers strafbar handling skete »til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning«.

Tidligere PET-chef: Demagogisk

Til Nordjyske Stiftstidende siger den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, at eksemplet med en truende terrorbombe giver det forkerte billede.

»Det er populistisk og demagogisk. Det eneste, man får ud af det, er, at man fremmer opfattelsen af, at tortur er et redskab, der kan bruges. Nogle gange bliver man rystet,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han betegner tortur for »det ondeste af det ondeste«.

Kollegaer ryster på hovedet

SF’s politiske ordfører kalder forslaget for »en absurd tanke«.

»Der er gået lige rigeligt »Jack Bauer« i den for Tom Behnke. Forestiller han sig virkelig, at vi skal til at oprette et torturkammer hos Politiets Efterretningstjeneste, og at vi skal uddanne danske politibetjente til at rive neglene af fanger, eller hvordan man ellers kan påføre folk maksimal smerte?« siger Jesper Petersen til Berlingske.dk.

Heller ikke hos Venstre kan man følge Tom Behnke.

»Jeg er sikker på, at de dygtige PET-folk og politi-folk ved deres moderne effektive afhøringsmetoder kan få disse oplysninger ud af en potentiel terrorist, og ikke behøver anvender fysisk tortur,« siger Kim Andersen, medlem af retsudvalget for Venstre og tidligere retspolitisk ordfører.



LÆS OGSÅ: Thorning: Tortur-oplysninger er nødvendige

Hvad mener du om Tom Behnkes tortur-udmelding?

null
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Politik lige nu
Tophistorie

Blå blok: Løkke laver kovendinger

DF kritiserer Venstre for at ændre holdninger. Både K og LA har lagt mærke til kursskiftet. Læs artikel
forsiden lige nu

Minister: Ingen patienter skal betale

Danskerne skal ikke bekymre sig om betaling hos lægen trods tilspidset konflikt, siger Astrid Krag. Læs artikel

Mobilkunder køber katten i sækken

Hver anden mobiltelefon har dårlig antennekvalitet, men vi må ikke vide, hvilke telefoner der dur. Læs artikel

Fynsk fund: En rudekuvert fra paven?

I Rynkeby er gjort et bemærkelsesværdigt fund, der rummer flere spørgsmål end svar. Læs artikel

USA

Bro fuld af biler styrtet i flod

En trafikeret motorvejsbro er kollapset i USA. Se tv-indslag

Se de voldsomme billeder: Norge oversvømmet

Regn skaber store problemer i den centrale del af landet. Se tv-indslag

Tynget tag kan koste solcellefirma dyrt

Det har kostet 430.000 kr., at solcelleanlæg tilsyneladende er for stor en belastning. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Ordet er dit
Mobilkunder køber katten i sækken
Hver anden mobiltelefon har dårlig antennekvalitet, men vi må ikke vide, hvilke telefoner der dur.  Læs artikel
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce