V afviser urimelige krav til dokumentation
Venstres integrationsordfører afviser, at der vil blive stillet rigide krav, når ansøgere om ægtefællesammenføring skal dokumentere erhvervserfaring.
Det er ubegrundet, når forvaltningseksperter frygter, at udlændingeaftalens krav om dokumentation om erhvervsarbejde gør det langt sværere for nogle grupper at stille med de rigtige papirer.
Det mener Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen.
- Vi forventer ikke, at folk, der kommer fra andre lande, kan leve op til samme dokumentationskrav som i Danmark. Verden er anderledes, så det tager vi hensyn til, siger han og fortsætter:
- Venstre vil ikke forhinde, at folk kommer til Danmark. Og hvis vi lavede rigide dokumentationskrav ville ingen kunne leve op til det - så det gør vi selvfølgelig ikke, siger han.
Ifølge den udlændingeaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, bliver udenlandske ægtefæller med erhvervserfaring belønnet. For eksempel giver det point, hvis man har arbejdet i to et halvt af de seneste tre år.
Men hvis det er den enkelte udlænding, der selv skal fremskaffe dokumentationen, stilles nogle udlændinge ringere end andre, mener lektor i forvaltningsret Sten Bønsing, Aalborg Universitet.
- Man bør tage højde for, at der er nogle steder i verden, hvor det er sværere at skaffe lønsedler og ansættelseskontrakter end andre. Der er ingen tvivl om, at reglerne vil stille folk fra vestlige lande bedre end folk fra for eksempel Afghanistan, siger Sten Bønsing.

"Politikerne gambler med de syge"

"Politikerne gambler med de syge"
Regeringens reformer kan bremse væksten
Borgerne kan blive så utrygge, at de ikke tør bruge deres penge. Læs artikel
Avis: Regeringen dropper aktivitetstimer
Forsker og erhvervsliv er ærgerlige over indrømmelsen til de borgerlige. Læs artikel
Brandchef: Der er ikke flere at redde
Cleveland-bortfører opfører sig mystisk
Manden, der anklages for at have kidnappet tre kvinder, tjekkes hvert 10. minut. Læs artikel












