Lykke Friis skal forklare klimaefterslæb
Regeringen er gang på gang løbet fra løfter om at leve op til EU-forpligtelser til at reducere CO2-udledningen. Nu vil Enhedslisten have løfter om handling.
Enhedslisten kalder det pinligt og afslørende, at EU's miljøagentur kan konstatere, at Danmark ikke har levet op til sine EU-forpligtelser til at begrænse CO2-udslippet.
Partiet indkalder derfor klimaminister Lykke Friis (V) til samråd for at få en forklaring.
Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, påpeger, at han flere gange har haft skiftende, ansvarlige ministre i samråd, når EU har klaget over, at Danmark halter bagefter sine forpligtelser.
- Vi har fået den forklaring, at når der kom nye tal, så skulle det nok vise sig, at alt var godt, og at EU's kritik ikke passede. Men den forklaring kan vi ikke blive ved at høre på, siger Per Clausen.
Han påpeger, at resultatet for 2009 er med i EU-Miljøagenturets nye opgørelse, men at Danmark stadig ikke lever op til forpligtelserne.
Per Clausen vil have klimaministeren til at fremlægge regeringens egne beregninger for, hvordan regnskabet ser ud.
Han vil også kræve en redegørelse for, hvad regeringen helt konkret foretager sig af foranstaltninger for at leve op til de kortsigtede forpligtelser i tiden inden.
- Regeringen siger ganske vist, at den vil afskaffe brugen af fossil energi per 2050. Men den er ikke kommet med konkrete forslag. Og derfor er det også svært at tage alvorligt, når regeringen siger, at den godt vil være med til i EU at nedskære CO2 udledningen med 30 procent per 2020, siger Per Clausen.

Ny aftale: Kravene lempes til dansk statsborgerskab

48.000 huse ejes af "spøgelser"
Store prisforskelle i landets byggemarkeder
Priserne på landets byggemarkeder varierer med helt op til 700 kroner. Læs artikel
Bybusser skal fejre homofestival
Et splittet kulturudvalg har besluttet at sætte regnbueflag på busserne i København. Læs artikel
Giroen så godt som afgjort på enkeltstarten
Når Jens dyrker sport, skal mor se med fra løbebåndet
Forældre bør kunne få sved på panden, mens de venter på deres børn. Læs artikel












