Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
onsdag 19. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 25.11.07 kl. 07:46
Foto: Polfoto

Dansk Folkeparti udfordrer Foghs magt

Dansk Folkeparti udfordrer nu statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på store politiske områder.

Det skriver Berlingske Tidende søndag.

Regeringens faste støtteparti gennem seks år er klar til at bruge det nye alternative folketingsflertal bestående af DF, S og SF for at få sin politik igennem i den kommende valgperiode.

DF og S har fælles synspunkter på store politiske områder som velfærd, socialpolitik og udenlandsk arbejdskraft, lyder det i en invitation fra DFs næstformands Peter Skaarup til S.

»Hvis der er sager, hvor vi har mulighed for at komme igennem med noget sammen med Socialdemokraterne, som vi ikke kan komme igennem med over for regeringen, så går vi sammen med Socialdemokraterne,« siger Peter Skaarup.

DF formulerer sin invitation i kølvandet på, at Fogh har lavet et regeringsgrundlag med forslag om skattereform og højere ulandsbistand, som har fået stor ros fra især Ny Alliance og de Radikale, men som bestemt ikke er DFs kop te.

Og senest vakte det opsigt, at Fogh udnævnte Birthe Rønn Hornbech (V) til ny integrationsminister. Rønn Hornbech har ofte fordømt DFs tone i udlændingedebatten, og fra Foghs side er hendes udnævnelse et klart signal om nye tider på det udlændingeområde, der er af vital betydning for DF.

DF: Vi vil ikke tages for givet

Skal din udmelding ses som et signal til Fogh om, at hvis han kan finde nye legekammerater, så kan I også?

»Ja, det er klart. Vi vil ikke tages for givet,« siger Peter Skaarup.

Gør Fogh det i øjeblikket?

»Nogle gange har han måske gjort det. For eksempel med skatteomlægningen i efteråret, hvor han pludselig spillede ud med et forslag om at sænke topskatten. Og forleden dag spillede han så ud med en skattereform, hvor han vil sænke marginalskatten markant. Det er heller ikke noget, der er groet i vores have, for hvor skal de penge komme fra.«

Ikke mindst når det handler om velfærden, er SF mere enige med S og SF end med regeringen, lyder det fra Peter Skaarup:

»Danskerne har en berettiget forventning om, at kvaliteten af velfærden bliver bedre, og det er en opfattelse vi deler med Socialdemokraterne.«

I forhold til hele socialpolitikken, er regeringen ifølge Peter Skaarup heller ikke lige så optaget af at gøre noget for de allersvageste i samfundet, som S og DF er. Og hvad angår udenlandsk arbejdskraft, er regeringen alt for interesseret i bare at lukke portene op, selv om der er ledige danskere, mener DF, der også på det område føler sig på bølgelængde med S.

Ny akse i dansk politik?

Døren til et opsigtsvækkende partnerskab mellem DF og S blev åbnet på klem i fredags, hvor Helle Thorning-Schmidt mødtes med Pia Kjærsgaard. De to partiledere drøftede, hvordan de kunne finde en model til at give de offentligt ansatte et ekstraordinært lønløft.

artiklen fortsættes...
1 - 2
Kilde: Berlingske Tidende
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Enighed om EU's budget

Der er landet et kompromis mellem EU's medlemslande og Europaparlamentet om EU's budgetramme for 2014-20. Læs artikel
USA

Blev jumbojet ramt af et missil?

Seks pensionerede efterforskere bryder tavsheden i opsigtsvækkende dokumentar om mystisk flyulykke. Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Wozniacki udnyttede tre breakbolde

Den danske tennisspiller sejrede i to sæt over Laura Robson i Eastbourne. Læs artikel

Aftale om letbane i hovedstaden på plads

Der er onsdag indgået en bred politisk aftale om en grønnere transportpolitik. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce