*

Politik

Regeringen vil helt afskaffe tvungen militærtjeneste

Det skal reelt være slut med at unge mænd bliver tvunget "i trøjen" så længe der er frivillige nok, mener regeringen.

Værnepligtige på vej hjem fra øvelse. Arkivfoto: Carsten Ingemann

I generationer er unge mænd mødt op til session på deres lokale kaserne.

Her har de fået tjekket helbredet og trukket et nummer for at få afgjort, om de skulle aftjene værnepligt eller ej.

De seneste mange år har langt størstedelen af de værnepligtige dog været frivillige rekrutter, som selv har meldt sig til tjeneste i et af forsvarets tre værn eller i Beredskabsstyrelsen.

Og nu lægger regeringen op til, at den tvungne militærtjeneste helt skal skrottes. I hvert fald så længe forsvaret kan få dækket mindst 90 procent af dets årlige behov ved hjælp af frivillige unge.

Missiler, soldater og flere kampvogne: Regeringen vil bruge over 12 mia. mere på forsvaret de kommende år

Det fremgår af regeringens længe ventede udspil til et nyt forsvarsforlig for de kommende seks år, som blev præsenteret onsdag.

Grundlovens paragraf 81 fastslår ellers, at »enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.«

Men i flere år har det slet ikke været nødvendigt at indkalde unge rekrutter imod deres vilje.

Af de i alt 4.176 værnepligtige i 2016 var hele 98,6 procent således frivillige mænd og kvinder, viser tal fra forsvaret. Året før var frivillighedsgraden 96,9 procent, og man skal tilbage til før 2010 får at den kom under 90 procent.

De tre regeringspartier vil øge antallet af værnepligtige med cirka 500 årligt, og værnepligten skal fortsat være fire måneder. Til gengæld skal de værnepligtiges uddannelse være mere målrettet mod konkrete bevogtnings- og sikringsopgaver. For at få flere frivillige til at melde sig til tjeneste vil regeringen afsætte ressourcer til en PR- og hvervekampagne for værnepligten.

Soldaterforening: Flere værnepligtige er spild af penge

Efter endt militærtjeneste skal de værnepligtige stå til rådighed for forsvaret i fem år, foreslår regeringen.

»Når man kommer hjem fra værnepligten, bliver man overført til totalforsvarsstyrken. Efter fem år glider man ud af det register,« sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med præsentationen onsdag.

Totalforsvarsstyrken udgør sammen med Hjemmeværnet den styrke, som om nødvendigt kan indkaldes, hvis der bliver brug for den - eksempelvis til bevogtnings- og sikringsopgaver i tilfælde af krise eller krig.

Dansk Folkeparti ønsker, at antallet af værnepligtige øges endnu mere, end de 500 mand, som regeringen foreslår. Gerne en fordobling, lyder det fra forsvarsordfører Marie Krarup.

Professor: Udspil forsøger at rykke dansk forsvar en division op

I alt foreslår regeringen at tilføre 12,8 mia. kr. ekstra til forsvaret frem til 2023, men anviser ikke hvor finansieringen skal komme fra.

Pengene skal blandt andet bruges på en ny og fuldt operativ brigade i hæren, et nyt luftforsvar, nye våben og forsvarssystemer til flådens fregatter og et styrket beredskab og bedre cyberforsvar.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her