*

Politik

DF vil udelukkende bruge ny slagkraftig brigade til forsvar af Nato-lande

Dansk Folkeparti roser flere af initiativerne i regeringens forsvarsudspil, men tager også egne forslag med til forhandlingsbordet.

Rekrutter hos Den Kongelige Livgarde på øvelse. Foto: Henriette Dæhlo

Står det til Dansk Folkeparti skal forsvaret ikke bruge kræfter på at sende soldater ud på alle mulige missioner rundt om i verden, men i stedet fokusere mere snævert på at beskytte Danmark og Nato-alliancen.

»Der er en risiko for, at vi bruger forsvaret for meget til alle mulige ting,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF), efter regeringen onsdag har præsenteret dens nye forsvarsudspil, der lægger op til en markant styrkelse af Danmarks militære slagkraft.

For eksempel skulle Danmark have fravalgt FN’s fredsbevarende operation i Mali, hvor forsvaret i øjeblikket bidrager med et stabsofficersbidrag på 13 personer, mener hun.

Brigaden

Regeringen skriver følgende om den nye brigade:

  • Regeringen ønsker at styrke Forsvarets evne til at bidrage til kollektiv afskrækkelse og forsvaret af NATO gennem opstilling af en brigade med nye, slagkraftige enheder og styrkede kapaciteter, herunder flere kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og yderligere artilleri.
  • Dermed vil Danmark i 2024 kunne udsende godt 4.000 soldater i en slagkraftig og selvstændig enhed med egen kommando, kampvogne og artilleri, efterretningsenheder og logistik.
I forsvarsudspillet lægger regeringen ellers op til, at styrke forsvarets evne til at deltage i internationale missioner. Det skal blandt ske ved at oprette en ny »slagkraftig« brigade på godt 4.000 soldater, som skal bidrage til »kollektiv afskrækkelse og forsvaret af Nato«. Regeringen skriver, at »brigaden og de øvrige nye kapaciteter vil yderligere styrke Danmarks evne til at deltage i internationale operationer.«

Missiler, soldater og flere kampvogne: Regeringen vil bruge over 12 mia. mere på forsvaret de kommende år

Men ifølge Dansk Folkeparti bør den nye brigade udelukkende kunne udsendes, hvis det sker for at komme en Nato-allieret til undsætning − altså hvis Natos musketered, Artikel 5, er blevet bragt i spil:

»Den nye brigade skal ikke bare udsendes til konfliktområder. Den skal bruges til selvforsvar. Det vil sige, at den kun skal bruges til Artikel 5-opgaver,« siger Marie Krarup.

Kravet vil som udgangspunkt betyde, at brigaden ikke kan sendes til eksempelvis Irak eller Libyen eller indsættes i Ukraine, hvis det skulle blive nødvendigt.

De Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov er enig i, at den nye brigade kun skal bruges til forsvar af Danmarks nærmeste allierede:

»Vi kommer ikke til nogensinde at sende så stor en enhed til operationer som Afghanistan eller Irak. Det ser jeg slet ikke for mig,« siger han.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) uddybede på et pressemøde, at brigaden som udgangspunkt kun skal operere i Nato-området, men han kom ikke ind på, om Artikel 5 var et krav for at styrken kunne indsættes.

»Denne brigade skal med et varsel på 180 dage kunne sendes ud over alt i Natos geografiske område. Men jeg tror for det praktiske formåls skyld, at det er heroppe, og vil være i de baltiske lande, at den i givet fald kan sendes ud,« sagde han.

Fakta: Det vil regeringen med forsvaret

Regeringen har i månedsvis lovet et »substantielt løft« til forsvaret i form af flere penge. Nu står det klart, at regeringen gradvist vil øge forsvarsbudgettet frem mod år 2023 med ekstra 4,8 mia. kr.

Det vil ifølge Forsvarsministeriets forventninger betyde, at forsvarsbudgettets andel af Danmarks BNP stiger fra 1,17 procent i år til godt 1,3 procent i 2023. Der er altså stadig et stykke vej op til Nato-alliances fælles målsætning om at bruge 2,0 procent af BNP på forsvar.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup mener, at antallet af værnepligtige bør øges endnu mere, end regeringen foreslår.
Marie Krarup er skeptisk over for, om der reelt er tale om et »substantielt løft«.

»Man kan diskutere, om løftet rent faktisk er substantielt. I forhold til BNP kommer vi ikke procentvist meget højere op end i dag, så dér er det et meget lille løft. Men når man så ser på antallet af milliarder, så er det måske meget pænt alligevel,« siger hun.

DF'eren erklærer sig mere interesseret i, hvordan pengene bruges, end hvor mange kr. og ører, der tilføres. Og i den sammenhæng er hun glad for flere ting i regeringens udspil:

Først og fremmest at der tilføres flere penge, men også den nye brigade, at der kommer flere værnepligtige og at flådens fregatter får nye missilsystemer og sonar.

»Det er alt sammen rigtig, rigtig fornuftigt,« mener Marie Krarup.

Nato-chef glæder sig over øgede danske forsvarsudgifter

Hun og DF vil dog selv brygge videre på regeringens tanker under de kommende forsvarsforhandlinger.

DF mener for eksempel, at halvdelen af forsvaret skal udgøres af mobiliseringsenheder og reservesoldater, der hentes ind til tjeneste, hvis der bliver brug for dem − i modsætning til fuldtidsansatte soldater.

Derfor er der ifølge partiet brug for endnu flere værnepligtige end de 500 ekstra, som regeringen foreslår, og samtidig skal værnepligten forlænges for at uddanne soldaterne bedre.

Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening kalder forslaget om flere værnepligtige »unødvendigt«, men det er Dansk Folkeparti helt uenig i.

Soldaterforening: Flere værnepligtige er spild af penge

»Det er en god måde, fordi man får et stærkere forsvar for færre penge,« siger hun og fremhæver, at der også er en række positive sidegevinster ved værnepligten såsom uddannelse, sammenhold og dannelse.

»Værnepligten har en integrerende funktioner,« mener Krarup, som selv er tidligere reserveofficer og sprogofficer med grunduddannelse i russisk.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her