*

Politik

Regeringen vil bruge flere milliarder på forsvaret de kommende år

Regeringen har netop præsenteret sit »substantielle løft« af Forsvaret.

Dansk forsvar skal have tilført ekstra 4,8 mia. kr. i 2023 for at kunne beskytte Danmark mod nye trusler udefra.

I alt 12,8 milliarder kr. ekstra over de næste seks år.

Det er hovedbudskabet i regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig, »Et stærkt værn om Danmark«, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har præsenteret onsdag.

20 procent af budgettet skal bruges på materielle investeringer, fremgår det. Regeringen anviser imidlertid ikke, hvor store dele af finansieringen skal komme fra.

Løkke begrunder den massive militæroprustning med et mere aggressivt Rusland, ustabilitet i Mellemøsten og blandt andet en voksende trussel fra cyberangreb.

»Vi kan ikke længere tage vores sikkerhed for givet,« siger han.

»Prisen for fred og sikkerhed er steget.«

Også i fremtiden skal Danmark kunne spille vigtige roller i Nato-indsatser og konflikter rundt om i verden, understreger statsministeren.

Derfor skal der blandt andet oprettes en ny »slagkraftig og selvstændig« brigade på godt 4.000 soldater, som kan indsættes i tilfælde af konflikt. Brigaden skal stå klar til mission i 2024 og have både flere kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og yderligere artilleri.

En let infanteribataljon på 500 mand desuden stå klar til at kunne indsættes med »meget kort varsel« hvis dansk politi har brug for hjælp til bl.a. beskyttelses- og bevogtningsopgaver herhjemme.

Antallet af værnepligtige skal øges med ca. 500 årligt, men længden af værnepligten skal ikke ændres. Indholdet af værnepligten skal dog målrettes, så basisuddannelsen får mere fokus på bevogtnings- og sikringsopgaver.

Til gengæld skal der ikke tvangsindkaldes unge mænd til værnepligt, så længe forsvaret kan få stillet mindst 90 procent af dets årlige behov ved hjælp af frivillige værnepligtige.

Derudover skal Søværnets fregatter udrustes med både kortrækkende og på sigt også længererækkende missiler kaldet SM2 og SM6. Disse missiler kan skyde fjendtlige fly og forskellige missiler ned.

Fregatterne skal også have sonar-udstyr og anti-torpedosystemer, og flådens helikoptere skal have såkaldte dyppesonarer og torpedoer for at kunne deltage i anti-ubådskrigsførelse.

Endeligt skal Forsvaret og Hjemmeværnet kunne mobilisere ca. 20.000 soldater samt en supplementstyrke på ca. 4.000 soldater fra reserven.

Alle disse investeringer kommer oven i indkøbet af de nye F-35-kampfly.

Også i den strategisk vigtige Arktis-region skal dansk forsvar fortsat spille en synlig rolle. Regeringen vil således styrke Forsvarets tilstedeværelse, overvågning og redningsindsatser i Grønland og på Færøerne. Blandt andet har regeringen valgt at droppe et spareforslag om at skrotte ét af flåden fire inspektionsfartøjer i den såkaldte Thetis-klasse.

Der er dog ikke større materielle opgraderinger på vej af Danmarks militære tilstedeværelse nord for Polarcirklen.

Det fremgår dog af regeringsudspillet, at Danmark fortsat skal gøre mere for at bekæmpe forurening i de grønlandske farvande og rydde op efter en række af USA's forladte militærbaser i Grønland.

Det nye forsvarsforlig skal løbe fra 2018 til 2023, men bliver først fuldt indfaset i 2023. Det store »substantielle løft«, som regeringen har lovet, kommer altså først om nogle år.

De ekstra forsvarsbevillinger skal ifølge regeringen fordele sig således år for år: 0,8 mia. kr. i 2018 og 2019, 1,7 mia. kr. i 2020, 1,9 mia. kr. i 2021, 2,08 mia. kr. i 2022 og endeligt et stort spring til 4,8 mia. kr. i 2023.

Regeringen må bruge flere penge på forsvaret for at indfri sine løfter

Til den tid vil forsvarsbudgettet ifølge Claus Hjort være vokset med 20 procent i forhold til i dag.

Regeringen har i tidligere udspil afsat en ramme på 2,5 mia. kr. i 2023, som blandt andet skal gå til forsvaret. Hvor resten af pengene skal komme fra er endnu uklart. regeringen har blot oplyst, at de i alt 12,8 milliarder kroner skal findes i det økonomiske råderum og ved at lave nogle besparelser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her