*

Politik

Liberal Alliance forsvarer manglende lovforslag fra Thyra Frank

Det er blevet bemærket i Folketinget, at ældreminister Thyra Frank ikke har et eneste lovforslag på programmet det kommende år.

Foto: Jens Dresling

Flere partier har med slet skjult skepsis bemærket, at ældreminister Thyra Frank (LA) ikke har ét eneste lovforslag på arbejdslisten for det kommende folketingsår.

Ud over at skulle give Folketinget en redegørelse om ældreområdet til april er ældreministerens side i lovkataloget helt og aldeles tom.

Men at det skulle være udtryk for, at Thyra Frank reelt er overflødig på ministerholdet bliver blankt afvist af Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund:

Dokumentation. De fleste ministres dosmersedler fylder flere sider i regeringens lovkatalog, men ældreminister Thyra Franks side tæller kun ét punkt.
»Jeg må bare sige det lige ud: LA deltager ikke i et eller andet verdensmesterskab i at være dem, der lovgiver og regulerer mest. Vi er her for det modsatte,« siger hun fra talerstolen under Folketingets åbningsdebat.

Her var det SF's ældreordfører Kirsten Normann Andersen, der spurgte hende til ældreministerens rene tavle.

»Det vrimler ikke ligefrem med forslag i lovkataloget. Faktisk er der slet ikke nogen. Så jeg undrer mig over, om Liberal Alliance slet ikke har nogen ambitioner på ældreplejens vegne,« sagde Kirsten Normann Andersen.

Men faktisk er manglen på lovforslag et udtryk for det stik modsatte, argumenterer LA.

Ældreministeren har en ambition om at befri SOSU-assistenterne og fjerne bureaukratiet for ældreplejen. Og så ville det da være underligt, hvis man som det første hostede op med en masse ny regulering," sagde Christina Egelund, mens Thyra Frank så til fra ministerpladserne ved siden af talerstolen.

Ældreministers dosmerseddel for nyt folketingsår er pivtom

Dele af oppositionen har tidligere kritiseret, at Danmark har fået en særskilt ældreminister, når ældreområdet ikke synes at have en særlig høj prioritet som særskilt ministerresort.

Også Dansk Folkeparti har været yderst skeptiske over for Thyra Franks evner som minister.

»Jeg kan ikke anklage hende for at gøre noget forkert - for der bliver ikke rigtig lavet så meget, og så er det jo svært at gøre det forkert,« sagde ældreordfører Jeppe Jakobsen i går til Berlingske.

Bankgaranti skal begrænse konkurser i hjemmepleje

Selv har Thyra Frank oplyst, at det ikke er et mål for hende at lovgive.

»Efter min mening skal man kun lovgive, når det er absolut nødvendigt,« skrev hun i går til Ritzau.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Der røg Liberal Alliances sidste figenblad
Astrid Krag, folketingsmedlem (S)
Med fare for de næsten obligatoriske anklager om »personhetz« vover jeg alligevel pelsen og bevæger mig ind på emnet: økonomien på Lotte-hjemmet, hvor ældreminister Thyra Frank var plejehjemsleder.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lad glansbillederne krakelere … bare lidt.

Signe Munk
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt.

Blog: DR Detektor misinformerer om sharialov

Jaleh Tavakoli
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation.
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her