*

Politik

Rejsegarantifonden skal dække mere end bare pakkerejser

Hvis et nyt lovforslag bliver stemt igennem, er der bedre muligheder for erstatning ved en rejsekonkurs.

Danske rejsende har udsigt til bedre forbrugerbeskyttelse, hvis et nyt lovforslag, der fremsættes tirsdag af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), bliver vedtaget.

Det vil udvide Rejsegarantifondens dækning, så såkaldte sammensatte rejser også er omfattet på samme måde, som pakkerejser er det i dag.

Sammensatte rejsearrangementer adskiller sig fra pakkerejser ved, at det ikke er samme udbyder, der leverer alle ydelser.

De er i stedet købt og bestilt hos flere forskellige udbydere som eksempelvis et luftfartsselskab og en hotelkæde.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at man på den måde gør Rejsegarantifonden mere tidssvarende.

- I dag sætter vi i højere grad selv vores rejser sammen på internettet, så vi først køber en flybillet og i samme forbindelse bestiller et hotelophold.

- Den digitale udvikling har ændret den måde, vi planlægger og bestiller vores rejser på. Beskyttelsen af forbrugerne skal følge med, siger han.

De nye regler er en konsekvens af EU's nye pakkerejsedirektiv og er udformet, så de stemmer overens med de fælleseuropæiske regler.

Rejsegarantifonden blev oprettet ved lov i 1979 og er en privat, selvejende institution.

Den finansieres ved, at dens medlemmer betaler et lille beløb for hver passager eller kunde.

Fonden yder erstatning i tilfælde af konkurs, hvis det pågældende selskab er medlem.

Det er planen, at den ændrede lov skal træde i kraft 1. juli næste år.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her