*

Politik

Ole Birk vil have forsøg med et-hjulede transportmidler

Regeringen vil udbrede mulighederne for at køre på et-hjulede transportmidler, segboards og andre alternative køretøjer.

Transportminister Ole Birk Olesen ønsker at give borgerne flere muligheder for at vælge transportmiddel. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Danmark skal bindes bedre sammen.

Og ifølge regeringen gælder det tilsyneladende uanset om danskerne lader sig transportere i bil, båd eller på mere alternative transportmidler såsom segways eller andre alternative, elektriske transportmidler.

Tirsdag præsenterede regeringen sit lovkatalog for det nye folketingsår; en oversigt over stort og småt, som regeringen vil lovgive om.

Der kommer jo hele tiden nye besynderlige køretøjer på markedet, så det er hele tiden nødvendigt at se på, om lovgivningen er skruet rigtigt sammen.
Villum Christensen, transportordfører (LA)
Og på transportminister Ole Birk Olesens liste finder man blandt andet et forslag om at give danskerne bedre muligheder for at benytte de helt små transportmidler.

»Med lovforslaget foreslås det at tilpasse færdselsloven til nye typer af små motoriserede køretøjer, for eksempel segboards, unicycles med videre. Formålet er at skabe mulighed for flere transportmidler og mere fleksibilitet i forhold til borgernes transportbehov,« skriver regeringen.

Ole Birk Olesen fremsætter det konkrete lovforslag inden for ganske kort tid, fremgår det af lovkataloget. Planen er at ændre færdselsloven, så der kommer klare regler for de små, motoriserede elkøretøjer.

Samtidig åbner regeringen for en række forsøgsordninger:

»Der gives med lovforslaget bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om forsøgsordninger med nye typer af små motoriserede køretøjer,« hedder det.

Liberal Alliances transportordfører Villum Christensen forklarer, at det er den teknologiske udvikling, som gør det nødvendigt at give færdselsloven et serviceeftersyn.

»Der kommer jo hele tiden nye besynderlige køretøjer på markedet, så det er hele tiden nødvendigt at se på, om lovgivningen er skruet rigtigt sammen,« siger han og henviser til, at nogle af de nyeste skud på stammen nærmest er »lovløse« i forhold til færdselsreglerne.

Udvalget af segboards er stort findes i mange farver og prisklasser - men man må ikke køre på dem på offentlig vej.

De seneste år er det da også blevet mere og mere almindeligt at møde små elektriske transportmidler i gadebilledet i de større byer.

Én ting er elektriske cykler, som for længst har vundet indpas. Mere nyt er det med de såkaldte uniwheels, der er elektriske uni-cykler, som føreren står på, og som kan dreje 360 grader nærmest på stedet.

En anden fremadstormende trend er segboards − segway'ens lillebror uden styr − som styres ved at føreren lænder sig frem eller tilbage.

I dag er det ikke lovligt at bruge segboards på områder, hvor færdselsloven gælder. Det er for eksempel fortove, cykelstier og vejbaner.

Opdatering:  I en tidligere version af denne artikel lød overskriften »Ole Birk vil have forsøg med et-hjulede cykler« fordi det fremgår af regeringens lovkatalog, at lovforslaget blandt andet omhandler »unicycles«. Transportministeriet har efterfølgende oplyst, at det er en fejl. Der er ikke tale om et-hjulede cykler, men derimod om »uniwheels«, som er et et-hjulet, elektrisk transportmiddel. Overskrift og artikel er derfor ændret for at afspejle dette.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her