*

Politik

Uffe Elbæk langer ud efter Anders Samuelsen og regeringens manglende reaktion på Barcelona-uroligheder

Også SF-formand Pia Olsen Dyhr har reageret på dagens afstemning i Catalonien.

En person ligger på jorden efter at være blevet ramt i hovedet af én af politiets gummikugler under søndagens uroligheder i Barcelona. Foto: Manu Brabo

Der har været stille fra den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), under søndagens kontroversielle afstemning i Catalonien om løsrivelse fra Spanien.

Alt for stille, mener Alternativets formand, Uffe Elbæk, der nu langer ud efter ministeren og resten er VLAK-regeringen.

»Hvor er Anders Samuelsen og regeringen i forhold til det der sker i Catalonien lige nu? Selv Norge har nu kommenteret,« skriver Elbæk på Twitter.

Med kritikken lægger han sig op af Enhedslisten, der tidligere på dagen valgte at kalde Anders Samuelsen i samråd efter episoderne i Spanien, hvor politiet forsøgte at stoppe afstemningen, der er blevet erklæret forfatningsstridig.

»På samrådet skal udenrigsministeren forklare, hvordan han ser på de spanske myndigheders handlinger, såsom indgreb i presse- og ytringsfriheden og volden mod de catalonske vælgere,« lyder det i en pressemeddelelse fra Enhedslisten.

JP i Barcelona: Afstemningen er slut - men valgfesten er feset ud efter store uroligheder

Enhedslistens Pelle Dragsted deltog som international observatør ved folkeafstemningen. Han har efter eget udsagn observeret voldelige overgreb på vælgere, der »helt fredeligt ønsker at stemme«. Han siger bl.a., at han har set en ældre mand blive ramt af en gummikugle.

»Det er virkelig trist at opleve sådan en fremfærd fra myndighederne her midt i Europa. Jeg kan godt forstå at mange catalonere føler, at deres grundlæggende menneskerettigheder krænkes. Derfor indkalder vi nu udenrigsministeren i samråd for at høre, hvad han mener om udviklingen,« siger Pelle Dragsted.

En anden partileder, der har reageret på begivenhederne i Barcelona, er SF's Pia Olsen Dyhr.

»Rystende udvikling i Catalonien! Helt uhørt i et europæisk demokrati at valghandlinger ikke respekteres!« skriver hun.

Indtil videre har hverken Anders Samuelsen eller andre ministre reageret på søndagens afstemning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Udenrigs- eller kun handelsminister?
Ole Olsen, specialkonsulent, Roskilde
Jeg læste med nogen bekymring udenrigsminister Anders Samuelsens kronik (9/10) om, at det er hans politiske topprioritet at arbejde for mere frihandel i verden.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her