*

Politik

Kendt filminstruktør og skuespiller stiller op for Liberal Alliance

Tomas Villum Jensen stiller op til byrådsvalget i Fredensborg Kommune.

Tomas Villum Jensen er gift med sangerinden Maria Montell. Foto: Stine Tisvilde

Filminstruktør og skuespiller Tomas Villum Jensen beskæftiger sig sædvanligvis mest med det drama, der foregår på skærmen.

Men nu søger han nye udfordringer som byrådskandidat for Liberal Alliance i Fredensborg Kommune i Nordsjælland.

Det skriver Fredensborg Amts Avis.

Alternativet og DF i alliance i Nordsjælland

»Jeg har valgt at stille op til byrådsvalget, fordi Fredensborg Kommune trænger til luftforandring,« forklarer Tomas Villum Jensen over for avisen.

Han er bl.a. bekymret for lokale anlægsprojekter - heriblandt det store indkøbscenter, der efter planen skal opføres mellem Kokkedal og Hørsholm - og kommunens store gæld, uddyber han.

Villum Jensen, der også er skuespiller, fik sit gennembrud med filmen "Kærlighed ved første hik". Han har også instrueret flere "Min søsters børn"-film samt "Solkongen" og senest "Player" fra 2013.

Hit med stemmen: Amin Jensen går ind i politik

Som skuespiller har han desuden optrådt i bl.a. "Det forsømte forår", "I Kina spiser de hunde" og "De grønne slagere". Privat er han gift med sangerinden Maria Montell.

Fredensborg er ikke den eneste kommune, hvor vælgerne kan sætte kryds ved et velkendt navn. Torsdag meddelte entertainer Amin Jensen at han stiller op som kandidat for Nationalpartiet i Hvidovre Kommune.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her