*

Politik

Minister vil stoppe chikane og trusler i lokalpolitik

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll indkalder alle partier i Folketinget til drøftelser.

Simon Emil Ammitzbøll (LA) har ikke et konkret tiltag klar endnu. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Fire ud af ti lokalpolitikere har oplevet chikane eller trusler. Det viser en rundspørge for Altinget.

Det er for mange, og det vil økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) gøre noget ved.

Han indkalder derfor alle Folketingets partier til drøftelse om chikane og trusler i lokalpolitik.

- Jeg indkalder Folketingets partier til drøftelse omkring, hvad vi kan gøre ved det her, siger han til Altinget.

Ministeren har ikke et konkret tiltag klar endnu.

- Det er for vigtigt til at komme med tre hurtige skud fra hoften. Vi skal sætte os ned og se dybere på, hvad omfanget og niveauet er. Så kan vi se, hvordan man kan håndtere det, siger han.

Trusler i mails eller per telefon opleves mest blandt lokalpolitikerne. 65 procent kommer den vej, viser Altingets rundspørge.

15 procent af lokalpolitikerne oplever at blive opsøgt på hjemmeadressen. Knap ti procent af truslerne er så grove, at der er tale om direkte dødstrusler.

- Man skal tage det her meget alvorligt. Vi skal selvfølgelig ikke finde os i, at de mennesker, der engagerer sig i demokratiet, skal udsættes for det her. Det er ikke bare noget, man skal leve med, siger Ammitzbøll.

Ministeren er ikke afvisende over for at bruge "hårdere midler" mod personer, der står bag trusler og chikane.

Socialdemokraten Torben Engholm fra Horsens Kommune er en af lokalpolitikerne, som er blevet chikaneret.

- Man er stoppet med at lave hærværk på min bil, men til gengæld er det fortsat på mine vinduer. Mit stuevindue er blevet smadret en gang, mit soveværelsevindue er blevet smadret to gange.

- Det med dækkene har stået på i over seks år. Man har stukket en meget spids genstand ind i siden af dækket, så det ikke kunne repareres. Man har også ridset min bil, siger han til Altinget.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: AfD er fremtidens Tyskland

Morten Uhrskov Jensen
Angela Merkels generation bliver snart kørt ud på historiens sidespor.

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.
Annonce
Biler
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her