*

Politik

Pape vil give maskerede fodboldbøller to års karantæne

Justitsministeren samarbejder med Divisionsforeningen, DBU, Danske Fodbold Fanklubber og Rigspolitiet.

I begyndelsen af august opstod der uroligheder under en fodboldkamp mellem Brøndby og FC København i Alka Superligaen. Adskillige betjente kom til skade. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Maskerede fodboldbøller skal have to års karantæne.

Det mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forud for et åbent samråd torsdag eftermiddag om konsekvenser ved optøjer til fodboldkampe.

- Hvis du er maskeret på stadion, skal du regne med at få en karantæne på to år, siger han til DR Nyheder.

I begyndelsen af august opstod der uroligheder under en fodboldkamp mellem Brøndby og FC København i Alka Superligaen. Adskillige betjente kom til skade.

FCK-manager om tilskuerballade: Det er ødelæggende for alt

Onsdag kom det frem, at politiet har sigtet 27 mænd, der tilsammen er blevet sigtet for 51 lovovertrædelser.

Uroen til fodboldkampen på Brøndby Stadion opstod i FCK-tilhængernes udebaneafsnit.

Kampen blev afbrudt, og kampklædt politi rykkede ind over grønsværen for at forhindre yderligere vold.

25 betjente kom til skade. En betjent fik så hårdt et slag i ansigtet, at han fik slået sine tænder løse.

En del af ballademagerne havde masker på, så man ikke kunne se deres ansigt.

Pape afviser at sende regning for ballade videre til hooligans

Pape peger på, at der i dag skal være to betingelser opfyldt, for at politiet kan give karantæne.

Den ene betingelse er, at politiet skal have en mistanke om, at man har overtrådt maskeringsforbuddet. Der skal også være grund til at tro, at det vil ske igen.

Det dur ikke, mener Pape. Han opfordrer klubberne til at give karantæne på livstid, hvis de oplever maskerede fodboldfans.

- Så kan vi få ballademagerne væk fra fodbolden, så alle os, der er glade for at fodbold, også kan komme der, siger Pape.

Socialdemokratiet kalder tiltaget for slapt.

Tilskuervold forarger FCK og Brøndby: Men klokkeklar løsning mangler

- Vi bliver altså nødt til at stramme massivt op over for de her voldsbøller, der ødelægger fodboldkampe, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Hun ser gerne to andre stramninger indført. Fodboldbøller, der begår vold, skal have livsvarig karantæne. Og de skal stilles økonomisk ansvarlige for deres ødelæggelser.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: AfD er fremtidens Tyskland

Morten Uhrskov Jensen
Angela Merkels generation bliver snart kørt ud på historiens sidespor.

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.
Annonce
Biler
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her