*

Kommunalvalg
Politik

Beskæftigelsesfradragets afskaffelse mærkes mest i Gentofte

Regeringen vil med skatteudspil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, så folk gør en ekstra indsats.

Hvis loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes, vil det især være borgerne i Gentofte Kommune, som mærker det.

Det viser et folketingssvar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen.

Regeringen vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget frem mod 2023, og i et svar til Folketinget fremgår det, at Gentofte Kommune er den kommune, der har flest indbyggere, som opnår en skattelettelse per 1.000 indbyggere.

Det drejer sig om cirka 350 personer per 1.000 indbyggere. Bornholm er nederst på listen med 160 personer per 1.000 indbyggere.

Den gennemsnitlige skattenedsættelse per indbygger i Gentofte Kommune skønnes til 4.670 kroner.

Landsgennemsnittet skønnes til at være cirka 250 personer per 1.000 indbyggere. Det svarer til en gennemsnitlig skattenedsættelse på 1.330 kroner per indbygger.

Når man er i beskæftigelse, er der en del af ens løn, som man ikke skal betale skat af. Det hedder beskæftigelsesfradraget.

Fradraget beregnes som en procentdel af indkomsten. Det er på 8,75 procent i år. Men det kan højest udgøre 30.000 kroner.

Dermed er det kun folk med en løn på op til 343.000 kroner, som får glæde af det fulde fradrag.

Ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget vil det give en skattelettelse på den sidst tjente krone på 2,7 procent til folk, der tjener mere end 343.000 kroner om året.

Derfor vil fjernelsen af beskæftigelsesloftet tilgodese dem, der tjener mest, er regeringen blevet kritiseret for.

Det var i sidste måned, at regeringen fremlagde sit skatteudspil, hvor afskaffelsen af beskæftigelsesfradraget var en af elementerne.

Det reducerer skatten på den sidst tjente krone og øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats, var meldingen fra regeringen.

Regeringen vil sænke skatterne for i alt 23 milliarder kroner. Regeringen havde et ambition om topskattelettelser, men det var Dansk Folkeparti - regeringens støtteparti - ikke med på. Derfor droppede regeringen planen.

Til gengæld er regeringen blevet kritiseret for at komme med maskerede topskattelettelser i sit skatteudspil.

Nedsættelse af registreringsafgiften og en fjernelse af skatten af fri telefoni er blandt andre elementer i skatteudspillet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DRs Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her