*

Politik

Radikal profil støtter ikke partiets kovending om burkaforud

Et forbud mod burkaer løser ikke problemer, mener Københavns radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.

Anna Mee Allerslev (R) mener, at trykket skal lægges på at forhindre social kontrol - ikke på et burkaforbud. Foto: Kasper Løftgaard

De Radikale på Christiansborg har skiftet holdning og melder sig nu klar til at forbyde muslimske burkaer og niqaber i det offentlige rum.

Men selvom kursskiftet ifølge Jyllands-Postens oplysninger er klappet af med gruppeledelsen i Folketinget, så møder udmeldingen allerede nu kritik fra egne rækker i partiets bagland.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) mener ikke, at et forbud vil være gavnligt.

Vi er nødt til at holde tungen lige i munden og gøre det, vi ved virker.
Anna Mee Allerslev (R)
»Jeg forstår godt, hvorfor man har lyst til at forbyde burkaer i folketinget. Det er et undertrykkende symbol, som jeg tager afstand fra. Men et forbud løser desværre ikke problemet. Vi risikerer, at kvinderne bliver hjemme eller værre endnu, at de bliver sendt til andre lande, hvor der ikke er forbud,« siger hun i en skriftlig kommentar.

Ud over at være borgmester i København er Anna Mee Allerslev medlem af De Radikales hovedbestyrelse.

Radikale skifter spor og vil forbyde burka

Hun mener, at burkaer er »kvindeundertrykkende,« og bryder sig ikke om det, når hun en sjælden gang ser en kvinde i den heldækkende klædedragt.

Men er forbud er altså ikke vejen frem, understreger hun.

»Vi er nødt til at holde tungen lige i munden og gøre det, vi ved virker. Vi hjælper kvinderne bedst med en helhedsorienteret jobindsats, hvor vi også tager fat på komplicerede problemer som fx social kontrol,« siger hun i kommentaren.

DF: Danmark bør forbyde burka og niqab efter dom

I stedet for et forbud ønsker integrationsborgmesteren at samarbejde med staten om at forhindre social kontrol. Københavns kommune er allerede i gang med en ny handleplan på området og ønsker regeringens støtte til at hjælpe kvinderne, forklarer hun.

»Vi er i gang med den hidtil største indsats mod social kontrol. Vi har brug for, at regeringen støtter vores indsats, hvor vi både arbejder målrettet på at hjælpe pigerne og kvinderne nu og her, men også på at forebygge, at der finder social kontrol sted i Danmark. Her har vi brug for staten, hvis vi skal komme i mål med indsatsen,« siger Anna Mee Allerslev.

Det er meget usikkert, hvor mange burkaer, der rent faktisk findes i Danmark, men det er næppe et stort tal. I 2010 anslog en undersøgelse fra Københavns Universitet, at kun tre kvinder i hele Danmark bar burka, og at mellem 150 og 200 kvinder gik med klædedragten niqab, hvor kun øjnene er synlige.

Nyheden om, at De Radikales folketingsgruppe nu er parate til at støtte et eventuelt dansk forbud mod heldækkende hovedbeklædning såsom burkaer eller niqaber kom ud via Ritzaus Bureau onsdag eftermiddag.

»Vi har før været imod (et forbud, red), fordi forbuddet blev brugt som symbolpolitik. Man ville gøre burkaer til det helt store problem. Men man fandt ud af, at næsten ingen går med det,« siger fungerende politisk ordfører Lotte Rod til Ritzau.

»Men jeg vil gerne være med til at forbyde det. Hvis regeringen så gør en større indsats for at hjælpe kvinderne ud af undertrykkelsen,« tilføjer hun.

Over for Jyllands-Posten bekræfter partiet på Christiansborg holdningsskiftet.

Justitsministeriet: Burkaer kan godt forbydes

Det er dog en forudsætning, at muslimske kvinder, som gerne vil ud af undertrykkelse, får tilbudt mere hjælp, siger Lotte Rod til Ritzau.

Udmeldingen kommer efter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har sagt god for et belgisk forbud mod heldækkende beklædningsgenstande.

Dommen har fået Dansk Folkeparti til – igen – at ville fremsætte et lignende forslag i Folketinget.

Da Folketinget i 2014 behandlede et lignende forslag fra DF beskrev De Radikale det som et »udansk« tøjpoliti og ren symbolpolitik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Venstre sikrer rimelighed i den fri bevægelighed

Morten Løkkegaard
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand.

Blog: Stop nu hykleriet – DR kan og skal ikke være for alle

Katrine Winkel Holm
Hvis DR skal levere til alle grupper, bliver det også en public-service-opgave at lave pornoprogrammer af høj kvalitet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her