*

Politik

Løkke: Japan er en vigtig strategisk partner til Danmark

Statsministeren fremhævede det gode samarbejde, da han tog imod Japans premierminister.

Lars Løkke Rasmussen fremhævede på pressemødet de mangeårige diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan, der i år har eksisteret i 150 år. Foto: Ivan Riordan Boll

- Det er en stor fornøjelse at byde premierminister Abe velkommen i dag.

- Vi har haft meget konstruktive samtaler. Japan er en vigtig strategisk partner til Danmark.

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde med Japans premierminister, Shinzo Abe, i Statsministeriet.

Lars Løkke Rasmussen fremhævede, at Danmark og Japan i år har haft diplomatiske forbindelser i 150 år.

Ifølge Løkke diskuterede de dels den spændte situation på den koreanske halvø efter Nordkoreas affyring af et interkontinentalt missil, dels hvordan Japan og Danmark kan forbedre samarbejdet yderligere.

- Forbindelsen til Danmark er meget vigtig for Japan.

- Vi er i dag blevet enige om at promovere det strategiske samarbejde mellem Danmark og Japan yderligere, sagde Shinzo Abe.

Løkke lagde vægt på, at Danmark årligt eksporterer for 22 milliarder kroner til Japan. Når frihandelsaftalen mellem EU og Japan er fuldt gennemført kan eksporten stige med 50 procent, vurderer Dansk Industri.

- EU eksporterer årligt for 80 milliarder euro (600 milliarder kroner) til Japan. Over 600.000 job i EU afhænger af eksport til Japan. Japanske firmaer har over en halv million ansatte i EU, sagde Lars Løkke Rasmussen.

- Den nye handelsaftale vil øge disse tal.

Fakta: Danmarks mulige eksporteventyr i Japan

Shinzo Abe glædede sig over dansk opbakning til frihandel og støtte til Japan efter Nordkoreas optrapning.

- Det internationale samfund udfordres af Nordkoreas udvikling af missiler og a-våben samt situationen i det Sydkinesiske Hav. Det undergraver alvorligt den internationale orden, som bygger på retssamfundet, sagde Shinzo Abe.

Han mener, at Danmark fascinerer japanerne. Japanske børn leger med Lego, ligesom Shinzo Abe gjorde som barn, japanske familier spiser hver morgen wienerbrød, som kaldes "dansk brød", og køber møbler af dansk design.

- Det er ingen overdrivelse, at hver japansk morgen begynder med "dansk brød", sagde Shinzo Abe.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Legalisering af hash fjerner ikke bandeproblemet

Jens-Kristian Lütken
Det er hamrende naivt at tro, at hårdkogte kriminelle vil stoppe deres kriminelle aktiviteter, hvis indtægtsgrundlaget for hashsalget forsvinder på grund af en legalisering.

Blog: Venstre sikrer rimelighed i den fri bevægelighed

Morten Løkkegaard
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand.
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her