*

Politik

DF og S vil beskytte tyndt befolkede områder i togudbud

Regeringens udbudsregn over togtrafikken må ikke gå ud over områder med få beboere, mener S og DF.

Regeringen vil starte en række udbud af togdriften med at sende den københavnske S-bane i udbud. Udspillet skal indvarsle en række udbud, der skal bringe DSB markant ned i størrelse på statens udgiftspost.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er klar til at diskutere udbud af dele af togdriften. Men begge partier fremhæver ét hensyn, der er større end at spare penge.

- En af akilleshælene i regeringens udspil er, at det bliver meget på markedsvilkår. Det vil sige, at man måske får bedre service på de strækninger med mange passagerer, siger transportordfører Rasmus Prehn (S).

- Men de steder, der er tyndt befolket, vil være dem, der taber igen, igen. Det er vi bekymret for.

Samme forbehold tager Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.

- Vi har to diskussioner i det her. Der er selvfølgelig økonomidelen. Og så er der en udkantsdiskussion, siger han.

- Jeg vogter meget for de små baner, såsom Lemvigbanen og Tølløsebanen. Det er vigtigt, at vi ikke nedlægger stationer. Det har jeg sagt til ministeren.

DF-ordføreren er dog ikke afvisende for at lægge mandater til regeringens forslag til at starte udbuddene med S-togsbanen.

- Vi har ikke lavet nogle politiske aftaler om hverken S-banen eller andre strækninger, men vi er åbne overfor det, siger han.

Modsat er Socialdemokratiet overfor, hvor S-togene skal sendes i udbud.

- Det er DSBs guldæg. Det er det, der sikrer, at man andre steder kan lave god togdrift, siger Rasmus Prehn, der er bange for, at andre kan "skumme fløden" fra de attraktive strækninger, mens DSB hænger på de andre.

Også Socialdemokratiet har dog også fundet dele af regeringens udspil, hvor de vil bide til bolle. Rasmus Prehn fremhæver idéen om førerløse S-tog, der kan køre oftere og hele natten som et positivt element.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her