*

Her er bedst at bo
Politik

Kristendemokraterne: Vi bliver valgklar over sommeren

Det høvler ind med vælgererklæringer, siger Kristendemokraterne, der præsenterer sig som et familieparti.

Det høvler ind med vælgererklæringer, så vi regner med i løbet af sommeren at kunne komme med en god nyhed, lyder det fra Stig Grenov. Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto

Mens Folketingets politikere holder taler og debatterer foran de forsamlede på Folkemødet på Bornholm, er Kristendemokraterne også med og bruger mødet som led i deres forsøg på at komme tilbage til Folketinget.

Deres mål er at blive klar til at stille op ved næste valg, og ifølge landsformand Stig Grenov er der ikke langt igen.

- Vi er meget tæt på. Det høvler ind med vælgererklæringer, så vi regner med i løbet af sommeren at kunne komme med en god nyhed, fortæller han.

For at kunne stille op til folketingsvalget skal Kristendemokraterne samle 20.109 underskrifter.

De sidste optællinger viser ifølge Stig Grenov, at partiet stadig mangler 2500.

- Men vi ved også, at der vil komme rigtig mange ind de kommende dage, fordi vi har været ude at samle mange vælgererklæringer rundt på Folkemødet og rundt om i landet, siger han.

Spørgsmålet bliver så, om Kristendemokraterne igen kan blive en del af magten på Christiansborg.

Lykkes det, vil de pege på en blå statsminister.

Lige nu ser det dog ikke ud til, at Kristendemokraterne kommer ind. Partiet står til 0,7 procent i Ritzau Index, der er et gennemsnit af meningsmålinger fra seks forskellige institutter.

Dermed kan partiets ventede opstilling blive en bet for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), fordi der en risiko for blåt stemmespild.

Kristendemokraterne røg ud af Folketinget ved valget i 2005 og har siden ikke formået at bevæge sig over spærregrænsen.

Denne gang vil de forsøge at overbevise danskerne om, at de er "Danmarks familieparti", fortæller landsformanden.

I hans øjne handler det nemlig om at styrke samfundet nedefra i stedet for at indrette samfundet ud fra erhvervslivets krav om fleksibilitet og effektivitet.

Derfor vil partiet blandt andet give børnefamilier lov til at passe deres egne børn, når de er syge, og stadig få 80 procent af lønnen.

- Vi skal ikke presse noget ned over folk, men vi vil give en buket af muligheder for at indrette sig, sådan som ens familie ser ud på det tidspunkt og det sted, man er i livet, siger Stig Grenov.

Han mener stadig, at partiet har en vigtig rolle at spille i en tid, hvor kristne værdier kan blive udfordret. Her gælder det nemlig i hans øjne om at være sikker på sit eget ståsted.

- Ved vi, hvad vi selv står for, så kan vi vinde slaget, siger han.

- Hvis vi kun tror, at vi kan bygge mure omkring Danmark og lukke alle andre ude, så har vi tabt på forhånd.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her