*

Kommunalvalg
Politik

Ministerkollega går i rette med Støjberg: Ingen kvoter

Undervisningsminister Merete Riisager afviser, at kvoter er vejen til at løfte tosprogede elevers niveau.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: Jens Dresling

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) undsiger sin regeringskollega integrationsminister Inger Støjberg (V).

Den seneste Pisa-test af folkeskoleelever har vist, at elever med indvandrerbaggrund fortsat klarer sig markant dårligere end deres danske klassekammerater.

Det har fået Støjberg til at varsle kvoter for tosprogede elever, hvis ikke kommunerne selv gør noget ved problemet. Men det er ikke regeringens politik, fastslår Merete Riisager:

- Vi er nødt til at sige, at den største forskel på elever med dansk baggrund og med indvandrerbaggrund ikke ligger i skolen, men i hjemmet.

Forskningschef: Kvoter kan løfte indvandrerbørns faglighed

- Derfor er regeringens politik at sige helt klart til indvandrerforældrene, at det er deres ansvar, at deres børn taler et godt og flydende dansk, når de møder op i skolen, siger hun.

Riisager mener ikke, at kvoter for tosprogede elever løser udfordringen.

- Hvis det var så nemt, så havde vi ikke noget problem. Kommunerne har igennem en årrække forsøgt at fordele børn med indvandrerbaggrund, og resultaterne er udeblevet.

- Derfor ligger svaret et andet sted. Det handler om, at de ikke bare skal kunne tale dansk, når de begynder i skolen, men også have hjælp og opmuntring fra deres forældre, siger Riisager.

Der er grænser for, hvor stort et læs, folkeskolen kan trække. Skolens opgave er at lære eleverne at læse, skrive og regne - og at stå for andre faglige og sociale aktiviteter, betoner undervisningsministeren:

- Men det kan skolen ikke klare, hvis ikke forældrene spiller med. Derfor skal vi give et klarere signal til indvandrerforældre om, at de skal forberede deres børn på en skolegang i Danmark.

DF: Indvandrerelever har brug for håndfast disciplin

Inger Støjberg kalder problemet "stærkt alarmerende og direkte deprimerende" og fastholder sit fokus på kvoterne. Adspurgt hvem af de to ministre, der har ret, svarer integrationsministeren:

- Jamen, jeg tror, at vi deler bekymringen om, at indvandrerbørn klarer sig alt, alt for dårligt i skolen. Derfor mener jeg, at vi fordomsfrit skal diskutere alle muligheder – og der er en af mulighederne en bedre fordeling af børnene.

- Der kan også være mange andre muligheder, men det her er helt klart en af de muligheder, jeg synes, vi skal diskutere.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her