*

Politik

Flertal af danskerne vil beholde feriepengene – LA og K vil afskaffe ordningen

Et klart flertal af danskerne hælder forslag fra LA og K ned ad brættet. Feriepenge er stadig et udtryk for »barnepigestaten«, mener LA.

Liberal Alliances beskæftigelses- og udlændingeordfører Laura Lindahl.

Pil ikke ved mine feriepenge!

Danskerne er tilsyneladende godt tilfredse med det nuværende feriepengesystem, hvor 12,5 pct. af lønnen hver måned indbetales på statens feriekonto for så at kunne udbetales i det næste ferieår.

Regeringspartierne Liberal Alliance og De Konservatives forslag om at skrotte ordningen har i hvert fald ikke flertal ude i befolkningen, viser en Wilke-måling foretaget for Jyllands-Posten.

Tjek selv: Får du nok feriepenge?

I målingen svarer lige knap 60 procent »nej« til at erstatte feriepengene med en ordning, hvor pengene løbende bliver udbetalt med månedslønnen, så folk selv skal lægge feriepenge til side - sådan som LA og K foreslog.

Knap 30 procent støtter forslaget.

»30 procent er flere, end der stemmer på Liberal Alliance og Konservative, så det er jeg faktisk positiv over,« siger beskæftigelsesordfører Laura Lindahl (LA). Hun mener, at det nuværende system er både formynderisk og et udtryk for »barnepigestaten«.

»De, der gerne vil, kan lave en frivillig ordning med deres arbejdsgiver, hvor de sparer op til ferie på en konto i firmaet. Det er ikke en opgave for staten. Så jeg ville stadig afskaffe systemet i morgen, hvis jeg fik muligheden,« siger hun.

På det punkt ser LA’eren ud til at godt i trit med sit bagland. Ifølge målingen er det netop LA og K’s vælgere, som ønsker feriepengene skrottet, mens flertallet af de øvrige partiers vælgere bakker op om ordningen.

Uenighed i regeringen: Liberal Alliance og Konservative vil afskaffe feriepengene

Hos fagforbundet FOA mener man, at en afskaffelse vil være »hul i hovedet«.

»Jeg tror, at endnu flere danskere ville bakke op om feriepengeordningen, hvis de var klar over, hvad konsekvenskerne af LA og K's forslag ville være,« siger formand Dennis Kristensen.

For eksempel mener han ikke, at forslaget tager højde for feriepengesystemets forskellige ordninger; Der er både timelønnede, månedslønnede og dem, der skifter arbejde i løbet af året. Desuden er der ordninger, hvor en arbejdsgiverforening garanterer for feriepengene, så man slet ikke skal indbetale til en feriekonto. Et farvel til feriepengene vil i praksis betyde, at nogle lønmodtagere risikerer at glip af eventuelle tillæg, påpeger Dennis Kristensen.

»Forslaget bygger enten på dumhed eller uvidenhed om, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen,« mener han.

FOA: LA og K's ønske om at droppe feriepenge bygger på uvidenhed

Laura Lindahl kalder kritikken usaglig.

»Det er et fair politisk synspunkt at ville bevare ordningen, men jeg synes faktisk, at hans pointer viser, at der er brug for en mere gennemsigtig ordning,« siger hun.«

Efter sommeren ventes regeringen at tage hul på en reform af ferieloven. Et udvalg under Beskæftigelsesministeriet er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en rapport med forslag.

Dansk Folkeparti afviser på forhånd at fjerne feriepengene, mens Venstre vil afvente udvalgets rapport.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Glemmer vi frisindet?

Eva Kjer Hansen
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler.

Blog: Ud & se med Zenia Stampe

Mikael Jalving
Blindhed ved højlys dag.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her