*

Her er bedst at bo
Politik

SF: Ja til fleksibel arbejdstid - nej til senere pension

Danskerne skal have mulighed for at arbejde mere i nogle perioder og trappe ned i tid i andre, mener SF.

Danskerne skal have mulighed for at indrette sig med fleksibel arbejdstid.

Sådan lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr. I sin 1. maj-tale siger hun nej til højere pensionsalder, men ja til fleksibel arbejdstid for danskerne.

- Er det ikke også på tide, at vi sikrer reel frihed til langt flere danske lønmodtagere?

- Dem, der knokler om natten. Dem, der har vagter i weekender og ferier. Dem, der arbejder ude i alt slags vejr. Jer. Alle jer, som får Danmark til at hænge sammen, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun lægger op til at "give alle lønmodtagere større indflydelse på længden på deres arbejdsuger".

- Så sygeplejersken, pædagogen eller elektrikeren kan gå op eller ned i timer fra år til år efter behov. Så man kan gå til sin arbejdsgiver og sige: "Jeg har altså brug for at være mere sammen med mine børn, mens de er små".

- Eller: "Jeg har brug for at komme op på 42 timer, mens jeg har tiden og kræfterne, så jeg kan få pengene til at strække til ungernes fodboldtræning og sommerferien", siger Pia Olsen Dyhr.

Hun fastslår, at det skal være frivilligt. Ikke noget som arbejdsgiverne kan tvinge lønmodtagerne til.

- Forslaget om fleksibel arbejdstid er blevet til virkelighed for ansatte i Københavns Kommune. Det har SF sikret. Og vi er klar til at gøre det i hele Danmark. Fordi arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.

- Og fordi langt de fleste af os ikke lever for at arbejde. Vi arbejder tværtimod for at leve, siger Pia Olsen Dyhr.

Derfor siger SF også klart nej til regeringens "hede drømme om at hæve pensionsalderen":

- Alt for mange er allerede i dag nedslidte før pensionsalderen. Det er udfordringen. Og løsningen er ikke at skrue pensionsalderen yderligere i vejret, siger Pia Olsen Dyhr.

Samme meldinger kommer fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i hendes 1. maj-tale.

Pia Olsen Dyhr opfordrer i stedet Christiansborg til at koncentrere sig om at finde løsninger, "så alle kan få en værdig exit fra et langt liv på arbejdsmarkedet".

- Ingen skal proppe sig med smertestillende piller for at klare arbejdsdagen eller finde ro til en nat uden smerter. For nogen er det lykken at fortsætte med at arbejde, til man er 70. Andre kan ikke - hverken fysisk eller psykisk.

- Mennesker er forskellige. Job er forskellige. Det skal vi respektere, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
SF
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Er højreorienterede fordomsfulde?

Morten Uhrskov Jensen
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter.

Blog: At være eller ikke at være udlændingeminister

Josephine Fock
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler.

Blog: Jeg har ondt af Prins Henrik

Victor Boysen
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri.
Annonce
Pas på de dyre satellitforbindelser på rejsen
Dyre satellitopkald om bord på færger eller tæt ved kysten kan ende med at koste dig dyrt, da selskaberne ofte benytter sig af en privat og dyrere operatør. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her