*

Kommunalvalg
Politik

Helle Thorning-Schmidts statsministerportræt afsløret i Folketinget

Folketinget har i dag afsløret det officielle statsministerportræt af Danmarks første kvindelige statsminister, som fremover skal hænge på Christiansborg.

Helle Thorning-Schmidts (S) statsministerportræt er malet af Ditte Ejlerskov og måler 126 x 106 cm. Foto: Ditte Ejlerskov

Helle Thorning-Schmidt er for længst ude af dansk politik, men nu får hun fast plads på Christiansborg.

Fredag er hendes officielle statsministerportræt blevet afsløret ved en reception i Folketinget.

Portrættet skal fremover hænge sammen med øvrige tidligere regeringsledere såsom Schlüter, Fogh og Anker Jørgensen i Folketingets vandrehal, og dermed får de mandlige eks-statsministre for første gang kvindeligt selskab.

Oliemaleriet er malet af den danske kunstner Ditte Ejlerskov efter ønske af Helle Thorning-Schmidt selv.

Helle Thorning-Schmidts (S) statsministerportræt er malet af Ditte Ejlerskov og måler 126 x 106 cm. Foto: Ditte Ejlerskov

På billedet står Thorning med fast blik og korslagte arme i netop Folketingets vandrehal foran den gamle Landstingssalen – faktisk på samme sted, som portrættet nu skal hænge.

Bag hendes ses busterne af Carl Christian Hall (th.), statsminister fra 1857–1859 og igen fra 1860-1863, og A.F.T. Scherning (tv.), der blandt andet var krigsminister under Danmarks første statsminister Moltke.

Sidste år blev det første officielle portræt af Thorning afsløret. Det var malet af den britiske kunstner Jonathan Yeo og hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød sammen med andre statsministerportrætter.

Skal hænge i Folketinget: Se det nye portræt af Mogens Lykketoft

Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister, men fik kun lov til at sidde en enkelt periode ved magten. Efter valgnederlaget til Lars Løkke Rasmussen i 2015 gik hun af som Socialdemokraternes formand og forlod senere dansk politik.

I dag er hun direktør for Internationalt Red Barnet og kæmper dermed børnenes sag fra sin nye base i London.

Det var Folketingets formand Pia Kjærsgaard, som trak tæppet væk og afslørede portrættet. Foto: Jens Dresling

Hovedpersonen selv, Helle Thorning-Schmidt, var naturligvis også til stede ved afsløringen. Det samme var Margrethe Vestager og Anders Fogh Rasmussen. Foto: Jens Dresling

Både Ditte Ejlerskov og Thorning selv fremhævede betydningen af, at Thorning brød det berømte glasloft og blev »den første«.

»Du blev en månelanding midt i patriarkatet«, sagde Ejlerskov.

Ved afsløringen af portrættet roste Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) desuden Helle Thorning-Schmidt for hendes indsats som landets leder og fremhævede, at Thorning har skabt en ny bevidsthed blandt unge kvinder:

»Selvfølgelig kan en kvinde blive statminister, hvis hun vil. Hvad i alverden skulle der være til hinder for det,« sagde Pia Kjærsgaard.

Fakta: Thorning-portræt føjer sig til stor portrætsamling

Hun tilføjede dog, at hun ikke var i tvivl om, at Thornings succes skyldes hendes kvalifikationer og hårde arbejde – ikke hendes køn.

Nedenfor kan du se nogle af de seneste portrætter af statsministre og formænd for Folketinget.

Bag Anders Fogh Rasmussens portræt stod den danske kunstner Simone Aaberg. Danske krigsindsatser og en Nato-stjerne er blandt de emner, der indgår i maleriet. Foto: Joachim Adrian

Poul Nyrup Rasmussens portræt er malet af Michael Kvium, og hænger i dag sammen med de øvrige statsministerportrætter i Folketingets vandrehal. Foto: Jens Dresling

Poul Schlüters portræt - malet af Niels Strøbek - hænger blandt de øvrige statsministerportrætter i Vandrehallen på Christiansborg.

Folketingets forhenværende formand Mogens Lykketoft fik for nylig sit formandsportræt op at hænge på Christiansborg sammen med de øvrige eksformænd. Kunstneren var Roald Als. Foto: CICILIE S. ANDERSEN

Tidl. formand for Folketinget Thor Pedersen (V) ved afsløringen af sit portræt i 2012. Arkivfoto: Niels Houggard

Tidl. formand for Folketinget Chr. Mejdahl ved sin portrætafsløring i 2009. Arkivfoto: Thomas Borberg

Daværende formand for Folketinget Erling Olsen (V) ved siden af sit portræt i december 1997. Arkivfoto: Jørgen Sperling

Den tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen (K) var formand for Folketinget i 10 måneder i 1989. Arkivfoto: Lars Hansen

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.
Annonce
Bolig
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her