*

Her er bedst at bo
Politik

Kvinden bag Messerschmidts nedtur brugte selv EU-midler i strid med reglerne

Rikke Karlsson har brugt i alt 60.000 kr. i strid med EU’s regler. Hun beklager meget.

Arkivfoto: Marcus Bjørn Trappaud

Rikke Karlsson satte gang i DF-stemmeslugeren Morten Messerschmidts nedtur, men nu viser det sig, at hun selv har brugt EU-midler i strid med reglerne.

Det fortæller hun selv på Facebook.

»Disse forhold må jeg derfor dybt beklage. Jeg føler, at jeg har handlet i god tro, men jeg må erkende, at jeg har begået en fejl vedrørende disse i alt tre forhold,« skriver Rikke Karlsson.

Hun blev løsgænger i EU-Parlamentet, da hun i efteråret 2015 meldte sig ud af Dansk Folkeparti. Det skete i protest over Morten Messerschmidt, der siden blev ramt af den ene sag efter den anden med beskyldninger om misbrug af EU-midler til formål, de ikke måtte bruges til. DF har betalte store beløb tilbage til EU-Parlamentet som følge af sagen.

Rikke Karlsson blev opmærksom på fejlene i forbindelse med produktionen af et tv-program om brugen af kontorpenge - de såkaldte blyantspenge, som er et skattefrit vederlag, som medlemmerne af EU-Parlamentet får hver måned til at drive deres kontorer.

Rikke Karlsson viste journalisterne bag programmet sine bilag fra 2014, 2015 og 2016, og journalisterne fattede speciel interesse for nogle specifikke bilag fra 2014. Det drejer sig dels om udbetaling af løn på to gange 15.000 kr. til sekretæren.

»Min sekretær begynder at arbejde for mig 1. juli 2014, hvor jeg tiltræder mit mandat. I de følgende to en halv måned har Europa Parlamentet besvær med at få færdiggjort ansættelsespapirerne for hendes og de 1500 andre nye assistenters virke. Hendes ansættelse er først på plads i midten af september, og der kan ikke udbetales løn med tilbagevirkende kraft,« skriver Rikke Karlsson og tilføjer, at Parlamentes lønadministration fortalte hende, at det kunne hun godt gøre.

Men da Rikke Karlsson efter henvendelsen fra produktionsselskabet bag tv-programmet bad Parlamentet om at gennemgå hele regnskabet for 2014, gjorde Parlamentet hende opmærksom på, at der - med Rikke Karlssons ord - »er tale om et gråzoneforhold omkring kontorpengene, og at deres vurdering er, at man IKKE kan lønne en af sine ansatte ud af sine kontorpenge«.

Det andet forhold, hvor hun har brugt pengene i strid med reglerne, drejer sig om opgaver til hendes søn. Han er fotograf og fik 10.000 kr. og 20.000 kr. for dels at lave noget PR-materiale og en fotosessioner, dels opsætning af et website med design og layout.

»Også dette forhold har jeg søgt rådgivning om i Parlamentet. Jeg har fulgt de gældende regler for kontorpenge, og ikke noget sted fundet, at jeg ikke måtte bede familie om at løse opgaver for mig. Parlamentet oplyser mig om, at det er korrekt, at der ikke står, at man ikke må få løst opgaver af nære familiemedlemmer, men at en anden regel, som ligger inde under ansættelsesforhold af nære familiemedlemmer, træder i kraft,« skriver Rikke Karlsson og beklager dybt, at hun har lavet fejlene.

Hun oplyser, at hun efter rådgivning fra Parlamentet har trukket de tre bilag ud af sit 2014-regnskab.

Rikke Karlsson vil nu lade Parlamentet gennemgå sine regnskaber for 2015 og 2015 og lægge resultatet åbent frem på Facebook, »så alle i fremtiden kan være sikre på, at mine kontorpenge bliver brugt i henhold til reglerne«.

»Jeg har valgt at skrive denne redegørelse, så både journalister og alle andre kan se, at jeg faktisk mener det, når jeg siger, at der skal være åbenhed. Meningen med åbenhed er jo netop, at fejl skal opdages og rettes op, hvis de bliver lavet. Dette gælder også for mig,« skriver Rikke Karlsson.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Jagten på falske nyheder og pirat-publicister

Lars Holmgaard Christensen, ph.d. lektor, AAU København og CBS
Et medieproduceret samfundsbillede kommer til os med forskellige grader af falskhed.
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Løkke hygger sig med diktatorerne

David Trads
Statsministerens påskeferie gik til grumt diktatur. Næste uge skal han se på pandaer i verdens største diktatur. Stop dig selv!

Blog: Tanker om Europas transformation

Mikael Jalving
Den tysk-amerikanske politiske filosof Hannah Arendt skriver om mellemkrigstidens migration på en måde, så at man ser linjerne til i dag – og forskellen.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her