*

Politik

Lettelse i SF-toppen: Cekic var langt fra partilinjen

Ingen i SF-top siger det direkte, men det ligger mellem linjerne: Det er en lettelse, at Özlem Cekic stopper.

Når SF holder landsmøde, så har det flere gange været med det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic i en central rolle.

Gang på gang har hun personificeret frustrationer i SF-baglandet. Og hun har haft gennemslagskraften til at få uenighederne helt frem i medierne og dermed lagt pres på de skiftende SF-formænd.

Men nu er det slut. Torsdag meddelte Özlem Cekic, at hun forlader partiet i protest mod den "højredrejning", som SF efter Cekic' mening har taget i udlændingepolitikken.

To dage senere giver Cekic' sidste smæk med døren stadig genlyd på SF's landsmøde i Odense.

Her beklagede SF-formand Pia Olsen Dyhr, at partitoppen ikke havde gjort sit forarbejde godt nok, før man støttede regeringens forslag om en nødbremse for asylansøgere.

Torsdag valgte SF dog at trække støtten til forslaget i sin nuværende form, fordi nødbremsen også vil omfatte børn, der kommer alene til Danmark for at søge asyl.

Det var SF'erne på Christiansborg bare ikke klar over, da de i første omgang støttede forslaget, lyder forklaringen fra SF-toppen.

Özlem Cekic mener på sin side, at partitoppen kun trækker i land, fordi de er blevet mødt med kritik fra baglandet få dage før landsmødet. SF har mistet sit moralske kompas, lød det i den sidste opsang fra Cekic.

Til det siger Pia Olsen Dyhr:

- Jeg er ked af det, hver gang nogen melder sig ud af SF. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at Özlem Cekic og jeg har stået et stykke fra hinanden. Blandt andet på spørgsmålet om social kontrol og integrationen i Danmark. Så det var på den måde ikke en overraskelse for mig.

Spørgsmål: Er det en lettelse, at hun forlader partiet?

- Det er aldrig en lettelse, når tidligere medlemmer af vores folketingsgruppe melder sig ud af partiet. Men hvis hun synes, at SF er et andet sted end der, hvor hun vil have SF skal være, så synes jeg, det er rimeligt nok. Og så ønsker jeg hende god vind, siger Pia Olsen Dyhr.

Özlem Cekic var medlem af Folketinget for SF fra 2007 til 2015.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Der er så meget, mænd ikke forstår

Signe Munk
"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark.

Blog: Politikerne tager røven på os

Lars Boje Mathiesen
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs over for kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her