*

Her er bedst at bo
Politik

Efter besøg i Irak vil politisk flertal polstre det danske forsvar

Forsvarsministeren er med partiledere på besøg i Irak hos danske soldater, som får løfte om flere penge.

Der tegner sig et flertal over midten for at styrke det danske forsvar. Det står klart under forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) besøg i Irak.

Han mødes søndag med de knap 200 danske soldater på Al Asad-basen 180 kilometer vest for hovedstaden Bagdad, hvor også Ritzau og andre danske medier var med.

Forsvarsministeren har selskab af DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, samt De Radikales leder, Morten Østergaard.

De aflagde besøg hos de danske udsendte, som blandt andet træner irakiske soldater til at bekæmpe den militante bevægelse Islamisk Stat. Besøget finder sted forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig til efteråret.

Da forsvarsministeren rundede dagen af med en tale til de udsendte soldater, åbnede han op for spørgsmål. Og blev kun mødt af et: Hvad ligger der bag ordene i regeringsgrundlaget om et substantielt løft af Forsvaret?

- Grundlæggende deler vi den opfattelse, at når trusselbilledet ændrer sig, vi ser et mere aggressivt Rusland, vi ser, hvad der sker i Ukraine, vi drøfter Arktis, så skal man på en eller anden måde reagere. Det ligger i det substantielle løft.

- Jeg kan ikke sige mere om det, for jeg ved ikke, hvad Forsvaret har brug for, siger Claus Hjort.

Til september vil Forsvaret komme med en udmelding om, hvad der er brug for, når Danmark skal imødegå fremtidens trusler og samtidig bidrage internationalt.

På baggrund af de ønsker vil regeringen komme med et udspil. Det skal fremlægges 1. oktober, lover forsvarsministeren.

Både Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen er under besøget åbne for at tilføre flere penge til Forsvaret i kølvandet på krav fra USA og russisk indblanding i Ukraine.

Kristian Thulesen Dahl fremhæver, at der under sidste forsvarsforlig blev sparet knap tre milliarder kroner på området. Derfor kan han nu uden forbehold tilslutte sig regeringsgrundlaget om et ”substantielt løft”.

- Jeg er meget enig i, hvad regeringsgrundlaget siger om et substantielt løft, så må man diskutere, hvad det indholdsmæssigt betyder, siger han.

USA har krævet, at de europæiske Nato-lande bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsområdet. I 2014 skrev de 28 Nato-lande under på målsætningen om at nå op på to procent inden for ti år.

Selv om Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister selv skrev under på det mål i Wales, er hendes arvtager som formand skeptisk. Men Mette Frederiksen går længere end tidligere ved at understrege, at der skal være et løft af Forsvaret.

- I den situation vi står i i dag med et stadig mere aggressivt Rusland og en fortsat stor opgave i Mellemøsten, som også handler om vores sikkerhed - bare indirekte, så kommer vi til at bruge flere penge på forsvarsområdet, siger Mette Frederiksen.

R-leder Morten Østergaard er mere forsigtig. Han afviser dog ikke at tilføre flere penge.

- Det handler om, hvilken forskel vi kan gøre for fred og stabilitet ude i verden, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Formand for Centralforeningen for Stampersonel: Værnepligten skal producere rationelle og robuste borgere
Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel
Førstehjælp, redning og mere nationalt orienterede fag skal spille en større rolle i værnepligten, så den værnepligtige er bedre rustet til efterfølgende også at hjælpe ude i det civile samfund ved større katastrofer eller måske terror, skriver formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Flere burde ønske danske muslimer glædelig Eid

Siddik Lausten
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme.

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her