*

Politik

Borgerlige kritiserer Samuelsen for at nedtone migration i udenrigspolitikken

V, K og DF mener, at migration bør stå helt i toppen af Danmarks udenrigspolitiske udfordringer. Anders Samuelsen (LA) nævner globalisering.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) udpeger det at blive en vinder i globaliseringen som den største udenrigspolitiske udfordring. Foto: Stine Bidstrup

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) nedprioriterer nu flygtningestrømme og migration, som han efter 100 dage på posten sender nedad på listen over Danmarks største udenrigspolitiske udfordringer.

Dermed lægger han en ny linje i forhold til forgængeren Kristian Jensen (V), der sidste år udråbte migration og flygtningepres som den største udfordring og det mest presserende problem for Danmark.

I stedet udpeger Anders Samuelsen nu det at blive en vinder i globaliseringen som den største udenrigspolitiske udfordring. Han forklarer, at »verden ændrer sig,« og at der kommer færre asylsøgere.

Det er stadig sådan, at migrantudfordringen er, hvis ikke nummer et, så helt i toppen af udfordringer.
Michael Aastrup Jensen (V), udenrigsordfører.

»I 2015 kom der 16-17.000. Nu er vi nede på et rekordlavt antal,« siger han, men tilføjer, at situationen kan ændre sig, hvis der kommer et akut problem, som skal løses.

Forespurgt, om migration er nummer to på listen over udfordringer, svarer Samuelsen, at der er »en hel pose udfordringer«.

»Det er helt vildt, og så beder I mig om at prioritere,« siger ministeren og nævner bl.a. Rusland, Kina og lav vækst i Sydeuropa, som kan påvirke Danmark.

Nedtoningen af migration kritiseres af de øvrige borgerlige partier i Folketinget.

»Det er meget kritisabelt og skuffende, at udenrigsministeren nedtoner udfordringen, og at migration ryger længere ned på listen. Men jeg er ikke overrasket. Anders Samuelsen er jo radikal,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Udenrigsordfører Naser Khader (K) fastholder, at illegal indvandring og flygtningestrømme er blandt de største udfordringer og refererer til regeringsgrundlaget.

»Der står, at vi er udfordret af indvandring og udfordret af Putin,« siger Khader.

Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) er også kritisk overfor ændringen:

»Det er stadig sådan, at migrantudfordringen er, hvis ikke nummer et, så helt i toppen af udfordringer.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Udenrigs- eller kun handelsminister?
Ole Olsen, specialkonsulent, Roskilde
Jeg læste med nogen bekymring udenrigsminister Anders Samuelsens kronik (9/10) om, at det er hans politiske topprioritet at arbejde for mere frihandel i verden.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her