*

Politik

Danmark kalder Trumps indrejseforbud uklogt

Vi skal dømme og møde hinanden som individer, understreger udenrigsministeren efter Trump-forbud om indrejse.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) går nu i rette med USA's præsident.

- Trumps beslutning er uklog, siger han.

- Som liberal og som Danmarks udenrigsminister mener jeg, at vi ikke skal bortdømme folk på baggrund af den gruppe, de måtte tilhøre - hvad enten det er nationalitet, religion eller seksuel retning.

Meldingen kommer, efter at Donald Trump har udstedt et midlertidigt indrejseforbud for personer fra syv overvejende muslimske lande i foreløbigt 90 dage.

Der er tale om borgere fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen.

Den tilgang ville ikke gå i Danmark, fastslår Anders Samuelsen.

- Vi skal behandle folk individuelt og se på den enkelte person og derudfra træffe beslutninger om, hvorvidt vedkommende skal have ret til for eksempel dansk eller amerikansk statsborgerskab, siger han.

DF om Samuelsens Trump-kommentar: Han burde ikke udtale sig

Trumps beslutning vækker undren hos udenrigsministeren, der kalder det en "overreaktion".

- Amerikanerne har en meget stram flygtningepolitik og tager relativt set meget færre, end danskerne gør. Og nu laver de det her tiltag.

- Noget tyder på, at det måske mest er en symbolsk handling, som desværre bare kommer til at ramme rigtigt, rigtigt bredt og rigtigt, rigtigt mange uskyldige, siger Anders Samuelsen.

Kommentator kalder dansk Trump-kritik meget usædvanlig

Samuelsen tilslutter sig med sin kritik blandt andet Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, der på Twitter har udtrykt sin bekymring over forbuddet.

- Dybt bekymret over USA's beslutning om ikke at tillade folk fra bestemte lande indrejse. Det skaber mistillid mellem folk, skriver hun.

Siden underskrivelsen fredag har der allerede været flere meldinger om borgere fra de pågældende lande, som er blevet nægtet at boarde fly mod USA.

I Egypten blev fem irakiske passagerer og en yemenit forbudt at stige på et EgyptAir-fly mod New York lørdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også det hollandske flyselskab KLM nægtede ifølge Reuters syv passagerer fra overvejende muslimske lande at flyve til USA.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her