*

Her er bedst at bo
Politik

Se Roald Als' formandsportræt af Mogens Lykketoft

Folketinget har i dag afsløret Mogens Lykketofts formandsportræt, som skal hænge ved siden af de andre tidligere formænd i Folketingets »hall of fame«.

Folketingets forhenværende formand Mogens Lykketoft får sit portræt op at hænge på Christiansborg. Foto: CICILIE S. ANDERSEN

Socialdemokraten Mogens Lykketoft får nu sin faste plads i Folketingets »hall of fame« – portrætvæggen over de tidligere formænd for Tinget.

Her kommer Lykketoft til at hænge ved siden af koryfæer som Thor Pedersen (V), Christian Mejdahl (V) og Erling Olsen (S) i et værelse lige ved folketingssalen.

Seneste formænd

Pia Kjærsgaard (DF) 2015-
Mogens Lykketoft (S) 2011-2015
Thor Pedersen (V) 2007-2011
Christian Mejdahl (V) 2003-2007
Ivar Hansen (V) 1998-2003
Erling Olsen (S) 1994-1998
Henning Rasmussen (S) 1993-1994
H.P. Clausen (K) 1989-1993

Portrættet er fredag blevet afsløret ved en reception i Folketinget.

Traditionen tro er det Lykketoft selv, der har valgt portrætmaleren, og valget er faldet på Politikens mangeårige tegner Roald Als, som også har malet portrættet af Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S), der hænger på Københavns Rådhus.

I forbindelse med afsløringen holder både Folketingets nuværende formand Pia Kjærsgaard (DF), Mogens Lykketoft og Roald Als tale.

Mogens Lykketofts valg af portrætmaler er usædvanligt. Hidtil er det ifølge Lykketoft kun stifteren af SF, Aksel Larsen, som har haft modet til at lade en satiriker male portrættet til Christiansborg, skriver Ritzau.

»Jeg har moret mig over dine tegninger lige siden, der gik tamiler i Schlüter-regeringen,« sagde Mogens Lykketoft ifølge Ritzau, i sin tale, da portrættet blev afsløret.

71-årige Mogens Lykketoft har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 1981. Blandt meget andet har han nået at være skatteminister, finansminister, udenrigsminister og partiformand. I 2011 blev han valgt til den mest fornemme post i kongeriget – posten som formand for Folketinget – men forlod stillingen i juni 2015 for at blive formand for FN's Generalforsamling i New York for en etårig periode.

Portrættet af Mogens Lykketoft med fødderne solidt plantet i den danske muld er malet af Politikens tegner Roald Als og skal fremover hænge i Folketinget sammen med de andre portrætter af de tidligere formænd. Foto: Folketinget - kunstner: Roald Als

Den hidtil eneste, der ikke har ønsket at få sit portræt op var den konservative H.P. Clausen, som blev formand for Folketinget i 1989, men trak sig i 1993 på grund af Tamilsagen.

Også tidligere statsministre får deres portræt op at hænge i Folketinget, men først når de ikke længere er i spil til posten som regeringsleder. Statsministerportrætterne hænger for enden af den lange vandrehal ved indgangen til den gamle landstingssal.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er den næste i rækken til at blive portrætteret. Et portræt malet af den britiske kunstner Jonathan Yeo hænger allerede på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Tidl. formand for Folketinget Thor Pedersen (V) ved afsløringen af sit portræt i 2012. Arkivfoto: Niels Houggard

Tidl. formand for Folketinget Chr. Mejdahl ved sin portrætafsløring i 2009. Arkivfoto: Thomas Borberg

Daværende formand for Folketinget Erling Olsen (V) ved siden af sit portræt i december 1997. Arkivfoto: Jørgen Sperling

Den tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen (K) var formand for Folketinget i 10 måneder i 1989. Arkivfoto: Lars Hansen

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det er meget bedre at gå til bageren i Jylland

Jens-Kristian Lütken
Det er ikke muligt at opdrive et ærligt rundstykke i København.

Blog: Boykot Læger uden grænser

Morten Uhrskov Jensen
Fra humanitært arbejde til hjælp til menneskesmuglere.

Blog: Muslimske mænd er dejlige

Camilla Schwalbe
"De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle".
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her