*

Politik

Dansk Folkeparti: Nybygget politiskole er et fatamorgana

Den nye justitsminister fastholder nybygget politiskole i Herning. Men hverken DF eller S støtter beslutningen. Og pengene er ikke fundet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke har flertal for en nybygget politiskole i Herning – hverken i forligskredsen eller i Folketinget. Foto: Jens Dresling

Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet vil støtte regeringens beslutning om at bygge en helt ny politiskole fra bunden i Herning. Dermed er der hverken opbakning i politiforligskredsen, der har aftalt at etablere en skole i Vestdanmark, eller flertal i Folketinget bag beslutningen til en halv mia. kr.

»I mine øjne er nybyggeri et fatamorgana. For det første på grund af prisen på omkring 550 mio. kr. Jeg forstår ikke, hvordan regeringen vil finansiere det,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Det er ikke logisk at bygge en splinterny skole, når der står næsten 40 tomme bygninger rundt om i landet.
Trine Bramsen (S), retsordfører

»For det andet kan jeg ikke forstå, at regeringen ikke vil afsøge en mulighed, hvor man rent faktisk overholder politiforligets ord om, at en ny politiskole skal optage elever allerede i 2018,« siger Kofod Poulsen med henvisning til, at det ifølge Rigspolitiet vil tage 38 måneder, før et nyt byggeri kan stå klar.

Flertal imod sig

Fredag mødes forligskredsen for første gang med den nye justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Han har på forhånd meddelt, at han fastholder V-regeringens beslutning om nybyggeri i Herning, hvilket undrer DF og S. Især fordi tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter blå bloks finanslovsaftale i november ellers sendte beslutningen tilbage til forligskredsen.

Krav om en ny indstilling

Rigspolitiet har det seneste år gennemgået 45 eksisterende bygninger til en ny politiskole i 32 kommuner. Til sidst anbefalede Rigspolitiet et nybyggeri. Men på fredagens møde vil forligspartierne kræve, at Rigspolitiet kommer med en ny indstilling.

»Vi har et ansvar for, at skolen kan tages i brug i 2018. Det er ikke logisk at bygge en splinterny skole, når der står næsten 40 tomme bygninger rundt om i landet. Vi vil have politiet til at pege på, hvilken af de eksisterende bygninger, der egner sig bedst,« siger retsordfører Trine Bramsen (S), der »ikke forstår Papes bastante udmelding, når han ikke har flertal for nybyggeri – hverken i forligskredsen eller Folketinget«.

»Han beder jo næsten om at få et flertal imod sig,« siger hun.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver i en mail, at når politiskolen skal være nybyggeri, skyldes det, »at det er den mest fremtidssikrede løsning for politiet«.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Manden der reddede verden

Holger K Nielsen
For nylig kom det frem at Stanislav Petrov er død. Eller rettere: han døde i maj måned men først nu er dødsfaldet kommet frem til en større offentlighed

Blog: Legalisering af hash fjerner ikke bandeproblemet

Jens-Kristian Lütken
Det er hamrende naivt at tro, at hårdkogte kriminelle vil stoppe deres kriminelle aktiviteter, hvis indtægtsgrundlaget for hashsalget forsvinder på grund af en legalisering.
Annonce
Viden
Arkæolog: Bornholmsk kobberfund ændrer vores syn på Stenalderen
Stenalderfolk har været i overraskende tæt kontakt med andre dele af Europa, siger arkæolog efter et nyt kobberfund. Men ikke alle er enige i, at kobberstykket er specielt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her