*

Kommunalvalg
Politik

Erhvervsministeren vil løsne bankernes tøjler

Brian Mikkelsen (K) vil mindske reguleringen af bankerne, så det bliver billigere og nemmere at låne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil arbejde for, at bankerne får bedre arbejdsbetingelser i form af mindre regulering.

Det siger han forud for Finansrådets årsmøde mandag, hvor han vil argumentere for, at det er på tide at give bankerne mere snor i form af færre lovkrav.

- Mobningen af den finansielle sektor må stoppe, for bankerne og realkreditten er afgørende for væksten herhjemme.

- Hvis man indfører yderligere regulering og dermed omkostninger, så bliver lånene også dyrere for både erhvervslivet og de private bankkunder.

- Derfor skal vi omfavne bankerne i stedet, så vi kan få flere investeringer i Danmark, siger han.

Ministeren var selv med til at skærpe kravene til de finansielle virksomheder i sin forrige periode som erhvervsminister.

- Det var fornuftigt at stramme op efter finanskrisen i 2008, og der er også gjort rigtigt meget på den front for at sikre mere solide banker.

- Men nu er det på tide at spørge os selv, hvor balancen skal ligge mellem at sikre bankernes stabilitet og samtidig skabe rammer for investeringer og vækst, siger han.

Brian Mikkelsen henviser til, at bankernes gennemsnitlige solvensprocent - som er et udtryk for, hvor velpolstrede de er - er steget fra 12 til 20 procent i perioden.

Og så minder han om, at der i høj grad er tale om en international kamp, fordi en del af kravene til bankerne bliver fastsat i EU-regi.

Det gælder blandt andet de solvenskrav, der bygger på anbefalinger fra den såkaldte Basel-komité, som lige nu barsler med nye forslag, der blandt andet kan ramme de danske realkreditselskaber.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Danske brune feminister skal have mere mod

Naser Khader
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen.

Blog: En milepæl for regeringens uforståelige klimalogik

Christel Schaldemose
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her