*

 

Politik

Troels Lund Poulsen: Efter Løkke må man se, hvordan feltet ser ud

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen bøjer af på spørgsmål om Kristian Jensen som Venstres næste formand. Vi må se, hvordan feltet ser ud, når Løkke er væk, mener han.

Diskussionen om arvefølgen efter Løkke er brudt ud i Venstre, efter at Kristian Jensen har sagt, at han er klar til kampvalg om formandsposten. Udtalelsen har skabt intern uro og fået fløjene fra formandsopgøret i 2014 til at røre på sig. Foto: Jens Dresling

Selv om udenrigsminister Kristian Jensen åbent har erklæret, at han går efter at blive Venstres næste formand, vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen ikke udtale sin støtte til partiets næstformand.

Han vil derimod afvente, hvordan kandidatfeltet ser ud den dag, hvor Lars Løkkes lederskab er slut.

»Vi har en formand nu. Han sidder i mange år. Så må man se på det tidspunkt – når Lars Løkke ikke er formand – hvordan feltet så ser ud,« siger Troels Lund Poulsen.

Som politisk ordfører argumenterede Ellen Trane Nørby for, at det er givet, at næstformanden overtager efter formanden. Det har været praksis i Venstre siden 1984.

»Det giver sig selv, at næstformanden følger formanden,« sagde Ellen Trane Nørby i 2013.

Adspurgt om Troels Lund Poulsen er enig i den logik, siger han:

»Uanset hvordan du spørger, så får du mig ikke til at forholde mig til, hvad der sker om seks eller syv år, når Lars Løkke ikke er formand længere. Det bliver en beslutning for Venstres landsmøde.«

Diskussionen om arvefølgen efter Løkke er brudt ud i Venstre, efter at Kristian Jensen har sagt, at han er klar til kampvalg om formandsposten. Udtalelsen har skabt intern uro og fået fløjene fra formandsopgøret i 2014 til at røre på sig. I begge lejre pointeres det, at spørgsmålet ikke er aktuelt så tidligt i valgperioden, og at det videre forløb afhænger af, om Løkke taber næste valg og træder af. Men sker det, lyder vurderingen fra V-kilder på begge fløje, at Jensen vil blive mødt med en modkandidat.

»Der kommer alternativer,« siger en Venstre-mand fra Løkke-lejren.

Hvem det bliver, er mere usikkert, men både Søren Gade og Inger Støjberg nævnes. En række Venstre-folk vurderer, at Troels Lund kommer til at spille en central rolle i valget af modkandidat til Kristian Jensen.

Selv afviser han at gå efter posten.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
SF’s erhvervs- og finansordfører: Regeringen flår boligejerne
Lisbeth Bech Poulsen, erhvervs- og finansordfører for SF
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er åbenbart mere optaget af et ideologisk skoleridt end af at beskytte boligejerne og virksomhederne, der lider under realkredittens grådighed.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Langt højere bjerge

Mikael Jalving
Alle citerer Grundtvig, men ingen tager ham på ordet. Det hele skal være nemt, og vi skal alle være her.

Blog: Martin Krasnik bagvasker sine medborgere

Morten Uhrskov Jensen
I et ualmindelig hæsligt indlæg i Weekendavisen gør Martin Krasnik navngivne danskere til ekstremister, der skal sammenlignes med jødehadere.

Blog: Danskhed som politisk problem

Rune Toftegaard Selsing
Den enkeltes danskhed er uinteressant. Det vigtige er danskheden som kollektivt gode.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her