*

Politik

Grønt ultimatum fra Pape til regeringen

De Konservative stiller krav om en lavere udledning af kvælstof. Miljøministeren får 14 dage til at svare.

Det blå slagsmål i kølvandet på den borgerlige landbrugspakke er langt fra slut, skriver Berlingske fredag.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener, at han har et "udestående" med regeringen og stiller nu et ultimatum:

Regeringen - repræsenteret ved miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) - skal senest om to uger give en "garanti" for, at de Konservative kan få politiske indrømmelser, som resulterer i en lavere udledning af kvælstof i de kommende år.

Det skal ske i forbindelse med de kommende forhandlinger om en såkaldt naturpakke og skal ifølge K-formanden sikre, at der i løbet af 2017 og 2018 samlet set udledes 624 tons mindre kvælstof.

- Jeg ved godt, at nogen har stillet spørgsmålstegn ved, om vi mente det seriøst, da vi krævede miljøkompenserende tiltag.

- Men klaveret spiller jo ikke sådan, at fordi en minister har måttet gå, så mener vi ikke længere noget politisk.

- Derfor siger vi nu til ministeren, at han har 14 dage til at meddele, om han er indstillet på at imødekomme vores krav eller ej. Og det må han så finde ud af, siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.

- Vi vil ikke trækkes rundt i manegen i en proces, hvor det tager lang tid, og så ender det med, at folk bare kigger på os og siger:

- I sagde, det her handlede om vandmiljøet, men I gør ikke en dyt. Derfor sætter vi en deadline.

Partiet foreslår, at der etableres en frivillig såkaldt efterafgrødeordning, som giver landmændene en kompensation på 700 kroner pr. hektar efterafgrøder, de etablerer.

Det kan ifølge Pape mindske kvælstofudledningen med 612 tons samlet set i 2017 og 2018 og er dermed krumtappen i det konservative udspil.

For at nå op på 624 tons i alt foreslår partiet dog også en "hurtigere etablering" af såkaldte minivådområder.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har alene ønsket at svare skriftligt på Berlingske spørgsmål om de Konservatives krav.

- Det er ikke nogen overraskelse, at de Konservative gerne vil have visse ting med i forhandlingerne. Men man kan ikke garantere noget om indholdet af en politisk aftale, inden den er indgået.

- Vi er fire partier, der skal blive enige, og vi skal finde finansiering. Alle skal kunne se elementer af egen politik i aftalen, men det, forventer jeg nu også, vil kunne lykkes, lyder det fra ministeren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Vi ses hos Clement… eller gør vi?

Voxpop: Gik Clement Kjersgaard over stregen, da han søndag interviewede Alternativets formand Uffe Elbæk? Og hvor efterlader situationen det demokratiske Danmark? Vi har spurgt syv journalister, politikere og forfattere.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Stop med at kalde danskerne umotiveret arbejdskraft

Christel Schaldemose
Er danskerne dovne og ikke deres løn værd? Denne opfattelse kan man få, når man lytter til de seneste udmeldinger fra danske arbejdsgivere.

Blog: Svar på det, I bliver spurgt om, politikere!

Mette Viktoria Pabst
Politikerne holder danskerne for nar, når de nægter at stille op til kritiske interviews.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her