*

 

Politik

Analytiker: »Sareen ligner en mand, der styrer målrettet efter at komme i Folketinget«

Manu Sareens chancer for et politisk comeback er blevet bedre efter skiftet fra De Radikale til Alternativet, vurderer Jyllands-Postens politiske analytiker.

For ni måneder siden var Manu Sareen - efter eget udsagn - færdig med politik. Han orkede det ikke længere og ville prøve noget nyt.

I februar åbnede den tidligere social- og ligestillingsminister alligevel for et comeback, idet han blev valgt som De Radikales kandidat på Nørrebro i København. Men den beslutning holdt ikke længe, og søndag meldte han så ud, at han var parat til at prøve noget helt nyt: At skifte De Radikale ud med et andet parti og melde sig ind i Alternativet.

Et træk, som ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker Marchen Neel Gjertsen giver god mening, når man ser på Manu Sareens profil.

»Han passer fuldstændig ind i Alternativet. Han har altid gået meget op i socialpolitik og integration på en måde, som er meget lig Alternativets linje, og desuden er han en lidt "skæv" politiker. Da han stoppede efter seneste folketingsvalg sagde han, at han var træt af at gå i jakkesæt og i det hele taget træt af den politiske kultur, som Alternativet også prøver at gøre op med. Han passede ikke længere ind i den konforme magtpolitik, som De Radikale fører,« vurderer hun.

»Det var en svær erkendelse, der har været undervejs noget tid, men det var ikke til at tage fejl af«

I en mail, som Manu Sareen tidligere søndag sendte til bl.a. Jyllands-Posten, forklarer han sit partiskifte med, at han bare »skulle noget andet«.

Og netop den begrundelse - ikke at han er træt af De Radikales politik, men at valget er mere baseret på værdier og et ønske om at gøre tingene anderledes - er atypisk for et partiskifte, vurderer Marchen Neel Gjertsen.

»Normalt skifter man jo parti, fordi man er utilfreds med én eller flere ting i den førte politik. Sådan er det ikke her. Manu Sareen ligner mere én, der styrer meget målrettet efter at komme i Folketinget, fordi chancerne for at komme ind for Alternativet er større end for De Radikale,« vurderer hun og nævner folketingsvalget i juni sidste år som et eksempel:

»Han blev jo vraget af vælgerne til fordel for Ida Auken, og siden er der blevet større rift om mandaterne, bl.a. fordi Jens Rohde er skiftet til De Radikale. Den samme situation er der ikke i Alternativet, som gang på gang går frem i meningsmålingerne, og hvor man ikke har de samme store profiler.«

Blå bog: Sareen skifter De Radikale ud med Alternativet

Uanset hvilke personlige grunde Manu Sareen måtte have for at skifte parti, er det dog sikkert, at Alternativet har grund til at juble over det nye medlem. Selv om Manu Sareen ikke sidder i Folketinget lige p.t. er han nemlig en erfaren politiker, en stor profil og ikke mindst et kendt ansigt.

»Alternativet får her en meget etableret politiker, som kan være med til at give partiet mere karakter af et "rigtigt" parti. Der hænger stadig en fordom ved Alternativet om, at det mest af alt er fest, gøgl og ballade, og med Manu Sareen får de en politiker, som kan rokke ved den forestilling og give det indtryk, at Alternativet er et parti, der er kommet for at blive,« vurderer marchen Neel Gjertsen.

Manu Sareen har meldt sig ind i Alternativet som menigt medlem og er ifølge eget udsagn ikke blevet lovet nogen poster i sit nye parti.

De Radikales formand Morten Østergaard har udtrykt forståelse for Manu Sareens partiskifte og åbnet for et fremtidigt samarbejde på tværs af partier.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Endelig kan unge asylægtepar bo sammen igen

Louise Holck
Det er en glædelig nyhed, at unge asylægtepar, der blev tvunget fra hinanden, nu igen kan få lov til at bo sammen. For siden reglen om tvungen adskillelse blev indført, har det haft store konsekvenser for flere af parrene.
Annonce
Bolig
Ny trend: Mormorsyssel på vej tilbage i moderne og humoristisk udgave
De traditionelle blomstermønstre er passé og erstattes af moderne design med et tvist af humor. Og færdige broderikit og kurser i korssting går som varmt brød, viser tendensen. 
Se flere
Et 13 etagers højhus på godsbanearealet i Aarhus
I dag fremstår godsbanearealet som et stort åbent område med et underlag af revnet beton, uplejet græs og grus. Her har genbrugsstationen Reuse og Institut for X’s containerlandsby fundet plads sammen med kulturbygningen Godsbanen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her