*

 

Politik

København fastholder sundhedstjek af flygtninge

Kommunerne slipper for de obligatoriske undersøgelser af nyankomne flygtninge, men hovedstaden går den modsatte vej.

Tuberkulose, traumer eller kroniske sygdomme er ikke ukendte følgesvende, når flygtninge rykker ind, og København vil have fuld vished for diagnoserne.

Mens regeringen og kommuneforeningen KL i den topartsaftale om flygtninge, som faldt på plads fredag, fjerner det obligatoriske sundhedstjek af flygtninge og overlader det til den enkelte kommune at afgøre nødvendigheden af en lægeundersøgelse, går hovedstadens sundhedsborgmester den modsatte vej:

»Vi vil ikke nøjes med at fastholde det obligatoriske sundhedstjek. Vi vil faktisk gå grundigere til værks,« siger Ninna Thomsen (SF), der efter påske skal forhandle den endelige model på plads.

København står over for for første gang i en årrække at modtage nye flygtninge – helt nøjagtigt 335 mennesker, som bliver københavnere i de kommende måneder.

»Mange af disse mennesker kommer med tunge ting i bagagen – både fysisk og mentalt. Derfor er det helt nødvendigt af hensyn til den efterfølgende integration at få hold på helbredstilstanden, « siger hun og understreger, at lægeundersøgelserne selvsagt både skal omfatte fysiske og psykiske skavanker. 

Sygdom blokerer

»Mange af flygtningene har helt sikkert oplevet voldsomme ting før og under flugten, ligesom der jo i deres hjemlande er andre sygdomme på spil. Det bliver vi nødt til at vide, så vi kan behandle lidelserne, « siger Ninna Thomsen.

Endnu har sundhedsforvaltningen ikke sat et endeligt beløb på udgiften, men pengene skal tages fra den samlede sum på et sted mellem 50 og 100 mio. kr., som København regner med at skulle bruge på at modtage nye flygtninge igen.

Ud over psykiske traumer og kroniske lidelser som diabetes er der også øget opmærksomhed på smitsomme sygdomme som tuberkulose. Den seneste statistik fra Statens Serum Institut registrerer 25 tilfælde af sygdommen blandt flygtninge i 2015. Det er en stigning i forhold til de foregående år – i 2011 blev der således kun fundet tre flygtninge, som led af tuberkulose.

Sunde mennesker

KL’s formand hilser det københavnske initiativ velkomment og minder om, at aftalen med regeringen netop lægger op til, at den enkelte kommune selv kan beslutte sig.

»Men vi har hørt fra en del kommuner, at de sender sunde mennesker til lægeundersøgelser, og det er jo spild af ressourcer, så derfor er vi meget tilfredse med, at det ikke længere er obligatorisk,« siger han.

Ninna Thomsen afviser, at Københavns investering i flygtningesundhed skyldes, at hovedstaden i modsætning til andre kommuner har flere penge i kassen.

»Det bliver ikke dyrere at gøre det ordentligt første gang. Vi får jo ikke flygtninge i gang på arbejdsmarkedet eller med en uddannelse, hvis de slæber rundt på uopdaget sygdom. Det vælter ikke økonomien med en grundig lægeundersøgelse, men det kan vælte hele Danmarks økonomi, hvis ikke integrationen af flygtninge lykkes,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.

Blog: Thulesen Dahl har stadig ikke leveret resultater

Rune Toftegaard Selsing
Thulesen Dahl lever højt på sit partis troværdighed i udlændingespørgsmålet. I realiteten har han endnu ikke leveret hverken virkningsfulde forslag eller resultater.

Blog: Frihed til alle – undtagen muslimerne?

Victor Boysen
Nye Borgerlige vil øge danskernes frihed, men ønsker samtidig et totalforbud mod tørklæder i det offentlige rum. Hvad blev der af friheden til danske muslimer?
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her