*

Politik

Trepartsaftale er på plads, men uden krav til arbejdsgivere

Trepart: Regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om en særlig elevordning, der skal få flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Men aftalen kommer uden håndfaste mål om, hvor mange pladser der skal oprettes.

Trepartsaftalen blev præsenteret af formanden for KL, Martin Damm, LO’s formand, Lizette Risgaard, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og integrationsminister Inger Støjberg. Foto: Sofia Busk

De stort anlagte trepartsforhandlinger endte sent torsdag aften med en aftale, hvis sigte er at få flere flygtninge i job.

Kernepunktet er en såkaldt integrationsgrunduddannelse (IGU), hvor flygtninge får mulighed for at kombinere sproguddannelse og job til en elevløn.

IGU-ordningen tager udgangspunkt i den såkaldte EGU, erhvervsgrunduddannelsen. Begge forkortelser dækker over en kombination af uddannelse på en skole og et forløb på en arbejdsplads.

Den nye ordning skal gælde for flygtninge mellem 18 og 40 år. Den kan vare op til to år. I den periode er der ret til 20 ugers skoleundervisning, sprogkursus eller et erhvervsrettet kursus. I skoleugerne udbetales et beløb, der svarer til den nye, lavere integrationsydelse.

I arbejdsugerne får de en elevløn, der skal følge overenskomsten. For kommunalt ansatte indebærer det ifølge fagforbundet FOA en månedsløn på omkring 8.000 kr.

Fakta

Trepartsaftalen om integration

  • Flygtninge skal modtages som jobparate.
  • Integrationsprogrammet skal intensiveres.
  • Danskundervisning gøres erhvervsrettet.
  • Store virksomheder kan selv lave danskundervisning.
  • Der oprettes en ny integrationsuddannelse (IGU). Uddannelsen varer i 2 år og løber som forsøgsordning i tre år. Den gælder for flygtninge mellem 18 og 40 år.
  • Den enkelte flygtnings kompetencer skal afklares hurtigere.
  • Virksomheder, der ansætter nytilkomne flygtninge, får en jobbonus på 20.000 efter et halvt år og yderligere 20.000 efter et år.

Virksomheder, der hyrer en flygtning via den nye ordning, kan efter seks måneder få udbetalt en bonus på 20.000 kr. Når forløbet er afsluttet, venter der endnu en udbetaling på 20.000 kr. Samme bonusordning gælder for firmaer, der ansætter flygtninge i almindelige job.

Men torsdagens aftale indeholder ingen forpligtende mål for, hvor mange pladser arbejdsgiverne ventes at oprette til de mange tusinde flygtninge, der er kommet til Danmark.

Alligevel konstaterer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, at der efter alle parters vurdering vil være »volumen« i ordningen.

»Vi lever i en markedsøkonomi, og man kan ikke forpligte hinanden på bestemte beskæftigelsestal,« siger han.

Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, fastslår, at »der er ikke noget, der hedder garantier i den her verden.«

»Virksomhederne er klar til at påtage sig den store opgave, som vi allerede påtager os i mange sammenhænge. Jeg er sikker på, at mange virksomheder vil bruge den nye ordning,« siger han.

LO’s formand, Lizette Risgaard, glæder sig over, at første del af trepartsforhandlingerne nu er landet.

»Den danske model virker og har virket hele tiden. Trepartsmodellen er mange gange blevet kaldt for stendød. Jeg vil hellere sige, at den har været spillevende. Det har været vanskelige forhandlinger, men jeg er glad for og stolt over, at vi kan være med til at sikre løsninger for Danmark,« siger hun.

Kritik fra LA og EL

Socialdemokraterne har udtrykt støtte til IGU-ordningen, men fra fløjene i Folketinget lyder der kritik af modellen.

»Det er ikke sådan, at vi nu pludselig bliver fantastisk gode til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Jeg tror isoleret set, at ordningen trækker i den rigtige retning, men man har jo misset en historisk mulighed for at vise, at den danske model er mere end bare noget, man taler om i skåltaler. Meningen var, at de skulle bøje sig mod hinanden og gå på kompromis og slagte nogle hellige køer. Det har man ikke gjort,« siger arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen (LA).

Jeg må også ærligt sige: det her er rammerne, og nu skal arbejdsmarkedets parter udfylde rammerne.
Inger Støjberg, integrationsminister

Han mener, at der bør indføres en lavere indslusningsløn til flygtninge. Argumentet er, at flygtninge med få kvalifikationer har svært ved at få et job, fordi de ikke kan levere en indsats, der er effektiv og produktiv nok til at modsvare mindstelønnen. Med en lavere indslusningsløn vil flygtninge kunne få en løn, som de kan tjene hjem, lyder ræsonnementet, som også Venstre-regeringen har været fortaler for.

Socialdemokraterne og fagbevægelsen har talt dunder mod ideen og argumenteret med, at det vil udløse et nedadgående pres på de danske mindstelønninger.

Enhedslisten er skeptiske over for modellen.

»Arbejdsgiverne ser ud til at få al for megen magt. De styrer hele forløbet, og der er ikke en tilfredsstillende kontrolmekanisme. Ovenikøbet får de en bonus. Det kan animere til at arbejdsgiveren hellere vil have sådan en flygtning, end han vil skabe et ordinært job,« siger Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.

Handling bag ordene

Trepartsaftalen har været afgørende for regeringen, der higer og søger efter tiltag, der kan få det historisk høje antal flygtninge i arbejde. Målet er at få hver anden flygtning i job og på den måde nedbringe de ellers stigende udgifter, som i øjeblikket sluger store dele af det økonomiske råderum, som Løkke-regeringen hellere ville bruge på at levere på sine valgløfter. F.eks. skattelettelser til de lavestlønnede danskere.

»Derfor er det afgørende, at vi lykkes med at rette op på årtiers fejlslagen arbejdsmarkedsintegration. Det tror jeg på, at vi kan ved at samarbejde tæt med arbejdsmarkedets parter og give kommunerne bedre redskaber i deres hverdag,« udtalte Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse, da trepartsforhandlinger blev skudt i gang i februar.

Eller som han udtrykte det tidligere i sin nytårstale:

»Nu skal vi sætte handling bag ordene.«

Nu skal parterne levere

Regeringen selv mener, at den har leveret.

»Vi er blevet enige om at have mere fokus på flygtninges kompetencer allerede fra asylfasen. Vi er blevet enige om, at flygtninge skal være fokuserede på selvforsørgelse og job fra dag 1, når de kommer ud i kommunerne. Der har vi tidligere i Danmark haft fokus på uddannelse og sprog med den konsekvens, at alt for mange flygtninge aldrig er kommet ind på arbejdsmarkedet,« siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard.

Udlændingeminister Inger Støjberg siger selv, at hun skylder arbejdsgiverne og lønmodtagerne en stor tak.

»De har været med til at skabe rammerne for, at de flygtninge, der kommer til Danmark kan få chancen for at arbejde, de skal have for at komme ind på arbejdsmarkedet. Men jeg må også ærligt sige: Det her er rammerne, og nu skal arbejdsmarkedets parter udfylde rammerne,« siger hun.

I aftaleteksten hedder det, at der skal ske »et paradigmeskifte i integrationsindsatsen«. Kongstanken er at få afklaret flygtninges jobkompetencer allerede i asylfasen og få dem i job så hurtigt som muligt. Når flygtninge flytter ud i kommunerne, skal de eksempelvis placeres med hensyn til, om der er et job i den pågældende kommune eller region, som passer til deres kompetencer.

Danskundervisningen skal desuden lægges om, så den i højere grad giver flygtninge sproglige kompetencer til at få et job. Virksomheder skal f.eks. have mulighed for selv at stå for undervisningen, i stedet for at det som hidtil sker på et sprogcenter.

Endelig skal kommunerne levere en bedre service til de firmaer, der står og mangler arbejdskraft. Jobcentret skal eksempelvis med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov finde kandidater i integrationsprogrammet til et ordinært job eller et virksomhedsrettet forløb.

Målet for regeringen er samlet set, at hver anden flygtning kommer i job. Liberal Alliance tvivler på, at det kommer til at blive opfyldt.

»Jeg tror ikke, at det kommer til at blive brugt i stort omfang. Der vil nok i starten være lidt opmærksomhed på det, men det er jo sådan noget, der kræver en meget aktiv indsats af alle,« siger Joachim B. Olsen.

Virksomheder vil gerne

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen tror på, at det vil få en stor effekt, at parterne nu har udviklet »nogle nye veje til arbejdsmarkedet, således at ikke alle flygtninge skal stå i kø hos kommunen for at komme i gang«.

»Det er også meget værdifuldt,« siger han.

Topchefen i Dansk Arbejdsgiverforening er enig.

»Jeg er sikker på, at vi har lavet en god aftale, der på bedste vis kombinerer elevsatser med, at flygtninge kan komme ud og få noget joberfaring og samtidig får noget uddannelse. Det tyder på, at det er et værktøj, som virksomhederne gerne vil bruge,« siger adm. direktør Jacob Holbraad.

LO’s formand har fået kritik fra egne rækker – primært FOA-formand Dennis Kristensen – for at gå med til en ordning, som i hans øjne svarer til en indslusningsløn. Men det afviser Lizette Riisgaard fuldstændig.

»Jeg vil godt holde fast ved, at det, vi har lavet, er en aftale, som baserer sig på den overenskomstmæssige løn, der er aftalt for EGU. Derfor er der ikke tale om indslusningsløn, for den kan man få i et ubestemt tidsrum,« siger hun og henviser til, at integrationsgrunduddannelsen er etableret som et treårigt forsøg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Den danske ligestillingsdebat er pinligt elitær

Angela Brink
Ofte i den danske debat om kvinders rettigheder er det venstresnoede kvinder, vi hører. Men emnet ligger faktisk også borgerlige på sinde. Her fortæller en af dem – Jane Heitmann fra Venstre – hvad hun arbejder for i forhold til ligestilling mellem kønnene.
Annonce
Bolig
Gør et kup: Køb et håndværkertilbud i København
I flere byer stryger boligmarkedet derudaf med kvadratmeterpriser højere, end de sjældent har været før. En smutvej til lavere priser er at købe boligerne i dårligst stand. Men også disse er yderst eftertragtede blandt boligkøberne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her