*

 

Politik

Professor: »Frihedsrettighederne gælder også for demokratiets fjender«

Lars Løkkes kulegravning af grundloven er et "catch-22", mener professor i forfatningsret.

Tirsdag rakte Lars Løkke Rasmussen under statsministerens ugentlige spørgetime hånden ud til de politikere, der "anerkender paradokset" om de radikale imamer. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Hvis Lars Løkke Rasmussen skal gøre sig forhåbninger om at finde noget indenfor grundlovens rammer, der tager ytringsfriheden fra de radikale imamer, så venter der ham en svær opgave.

Løkke vil gå til kanten af grundloven i kampen mod anti-demokratiske kræfter

Det siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet.

»Det er svært at forhindre folk i at komme til orde i et samfund, der er baseret på ytringsfrihed. Vores demokrati og grundlov er forholdsvis liberal, og den er baseret på, at man må sige og gøre hvad man vil, så længe man ikke direkte opfordrer til vold og ulovligheder,« siger Jens Elo Rytter.

I grundlovens paragraf 77 står der, at "enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres".

Efter påsken skal grundlovens rammer inspiceres af Lars Løkke Rasmussen og Folketingets partiformænd i kampen mod de radikale imamer, der modarbejder demokratiet.

Jens Elo Rytter kalder det et dilemma, hvis man vil tage ytringsfriheden fra mennesker, der ikke direkte opfordrer til vold eller ulovligheder.

»Vores problem i Danmark er, at vi grundlæggende har et system, hvor disse frihedsrettigheder også gælder for systemets og demokratiets fjender. Og det kan man godt kalde et catch-22,« siger han.

Jens Elo Rytter mener, at politikerne kan kigge på den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis man vil indføre regler, der kan forsvare sig imod radikale imamer.

»Politikerne kan eksempelvis lade sig inspirere af den europæiske forestilling om, at demokratiet ikke skal finde sig i at blive ædt af anti-demokratiske kræfter. Og det er det, som vi måske savner i Grundloven.«

Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, siger dog, at grundloven sagtens kan være et værktøj til at slå hårdere ned på anti-demokratiske ytringer.

»Man kan straffe prædikanter eller imamer i et videre omfang, end man gør det i dag, uden at det krænker deres religionsfrihed,« siger han.

Hvorfor har man så ikke tidligere slået ned på anti-demokratiske ytringer?

»Man har åbenbart vurderet, at den type ytringer ikke har været et samfundsmæssigt problem. Og det oplever man så, at det er nu, og derfor reagerer man på en anden måde.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her