*

Politik

Analytiker: Radikale imamer udfordrer politikerne

Debatten om ekstreme islamistiske miljøer er langt fra ny, men fortsat en hård nød at knække, fastslår Jyllands-Postens politiske analytiker.

Imam Abu Bilal Ismail til fredagsbøn i Moskeen på Grimhøjvej. Den danske imam har tidligere i en fredagsbøn opfordret til drab på zionistiske jøder. Foto: Casper Dalhoff

Debatten om Grimhøjmoskeen, imamer og integration er blusset op, efter at TV2 i begyndelsen af marts sendte en række dokumentarprogrammer om forholdene i flere danske moskeer.

Flere politiske partier har i løbet af de seneste uger meldt sig på banen med forskellige udmeldinger og forslag til, hvordan udfordringerne med ekstreme islamistiske miljøer kan imødekommes.

Senest har De Konservative mandag fremsat et forlag om at indføre en certificeringsordning for imamer og blandt andet stille krav om, at de skal prædike på dansk.

Naser Khader vil tvinge imamer til at prædike på dansk

Jyllands-Postens politiske analytiker Marchen Neel Gjertsen påpeger, at diskussionen langt fra er ny. Ifølge hende er emnet en »politisk varm kartoffel«, der har ligget på Christiansborg i årevis.

»Man har diskuteret det her i snart 15 år. I starten var det noget, der var særligt vigtigt for Dansk Folkeparti, men efterfølgende har flere regeringer lavet anti-radikaliseringsudspil og forsøgt at gøre op med nogle af de her ting,« forklarer hun og påpeger, at den tidligere SF-formand Villy Søvndal allerede i 2008 bad Hizb ut-Tahrir, der dengang var omdrejningspunkt for debatten, om at »gå ad helvede til«.

»Det er noget lignende, som vi hører fra SF-formand Pia Olsen Dyhr, når hun fortæller personer i Grimhøjmoskeen, at de skal rette ind eller forsvinde. Så det er ikke en ny debat overhovedet,« fastslår Marchen Neel Gjertsen.

At de ekstreme islamistiske miljøer i Danmark fortsat er et problem, på trods af at politikerne i flere år har beskæftiget sig med emnet, skyldes, at det er en enormt kompliceret opgave at håndtere.

»Man kan jo ikke med lovgivning tvinge de her imamer til at være mere moderate eller demokratiske,« siger hun og uddyber:

»Når man beskæftiger sig med de store spørgsmål om, hvorvidt man kan lukke Grimhøjmoskeen, eller om man helt kan komme af med de ekstreme typer, så begynder det at blive rigtig svært, fordi vi har grundlovssikrede frihedsrettigheder, som også skal opveje.«

Samtidig har vi i Danmark lighed for loven, hvilket betyder, at det er svært at udforme en lov, der kun rammer én bestemt gruppe.

S: Imamer er virkelighedsfjerne i fordømmelsen af TV2

Der hersker dog bred politisk enighed om at handle på området, fastslår Marchel Neel Gjertsen, der mener, at politikerne føler sig en smule magtesløse overfor juraen.

»Der kan vise sig nogle interessante sammenstød mellem politikere og embedsmænd undervejs i spørgsmålet om, hvordan man tolker loven, hvad man kan gøre inden for rammerne af grundloven, og hvor langt man er villig til at udfordre det,« siger hun og tilføjer:

»Det er helt sikkert en sag, der udfordrer politikerne.«

Regeringen arbejder i øjeblikket på et udspil, der formentlig vil indeholde en række af de forlag, som forskellige partier er kommet med inden for de seneste uger. Marchen Neel Gjertsen forventer, at udspillet hovedsageligt ved omhandle offentlige midler og opholdsregler. De to forhold har nemlig betydning for både moskeer og imamer, der til dels finansieredes af offentlige midler.

»Når man ikke kan forbyde aktiviteterne, så kan man gå efter folks pengepung,« forklarer hun.

Samtidig kan man stramme de særlige fordelagtige vilkår, som imamer i øjeblikket har i forhold til opholdstilladelse.

Aarhus-borgmester efterlyser certificering af imamer

Ifølge Marchel Neel Gjertsen er det her dog langt fra sidste gang, at debatten blusser op.

I øjeblikket er det moskeer, der er omdrejningspunkt i diskussionen, men spørgsmål om parallelsamfund, religiøse friskoler og undertrykkelse af kvinder i ghettoområder vil fortsat være stor i de kommende år, vurderer hun.

»Diskussionen er næste skridt, der følger i debatten om flygtningestrømmen. Først diskuterer man, hvad der kan gøres for, at der ikke kommer så mange flygtninge til landet. Det næste spørgsmål er jo, hvem er de? Hvordan får vi dem integreret, og hvad sker der, hvis integrationen ikke lykkes?,« siger hun og påpeger, at mange partier samtidig føler, at de begik nogle fejl med integrationen i 1990'erne, som de for alt i verden gerne vil undgå at gentage.

Flere partier markerer sig derfor i debatten for at demonstrere over for vælgerne, »at man har smidt fløjshandskerne« på området, fastslår hun.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Udkanten er mangfoldig

Finn Slumstrup
Ny undersøgelse viser store forskelle i prisudviklingen på boliger i Nordjylland.

Blog: Nu er det bevist: EU gør Europa til en magnet for afrikanske migranter

Anders Vistisen
Nu kommer afrikanerne. En britisk rapport viser, at EU’s seneste forsøg på at dæmme op for folkevandringens flodbølge er en total fiasko. Vi må beskytte vores egne grænser.

Blog: Den danske ligestillingsdebat er pinligt elitær

Angela Brink
Ofte i den danske debat om kvinders rettigheder er det venstresnoede kvinder, vi hører. Men emnet ligger faktisk også borgerlige på sinde. Her fortæller en af dem – Jane Heitmann fra Venstre – hvad hun arbejder for i forhold til ligestilling mellem kønnene.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her