*

Politik

Regeringen vil udvide dansk krigsindsats til Syrien

Der er bred opbakning i Folketinget til at sende danske kampfly og specialstyrker til både Irak og Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat.

ADRIAN JOACHIM

Et bredt flertal i Folketinget bakker op om at sende både F16-kampfly og specialstyrker i krig mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS).

Det står klart, efter at regeringen fredag har orienteret Folketingets partier om planerne på et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Regeringen ønsker at udvide den danske krigsindsats, så danske soldater kan operere i både Syrien og Irak. Dermed skal danske kampfly også bombe i det borgerkrigshærgede Syrien. Samtidig skal op til ca. 60 danske soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset indsættes på landjorden i både Syrien og Irak. Her skal de træne, rådgive og støtte udvalgte irakiske styrker. Senere kan »øvrige opgaver« komme på tale.

Fakta
  • Regeringen foreslår at udvide Danmarks militære engagement i krigen mod Islamisk Stat markant.
  • Det nye bidrag skal bestå af syv F-16-kampfly, op til 60 specialstyrker og et C130J-transportfly. Regeringen ønsker, at de danske styrker får mandat til at operere i både Irak og Syrien.
  • Med de nye bidrag vil Danmark ifølge Udenrigsministeriet være blandt de lande, der bidrager mest pr. indbygger både militært og civilt.
  • I forvejen bidrager Danmark med bl.a. en radar, der overvåger luftrummet over Irak og det østlige Syrien.
  • Fra oktober 2014 til oktober 2015 var danske F16-fly udsendt. De bombede udelukkende IS-mål i Irak.
Udenrigsminister Kristian Jensen lægger ikke skjul på, at opgaven for elitesoldaterne bliver risikofyldt.

»Det er en farlig opgave. Men det er lige præcis derfor, at vi uddanner og har specialoperationsstyrker,« siger han.

Kampfly-bidraget kommer til at omfatte i alt syv F16-fly, hvoraf fire skal være operative og tre skal være i reserve.

Det nye bidrag kommer også til at bestå af et C130J-transportfly, der ligeledes skal operere i både Irak og Syrien.

Slutteligt vil regeringen styrke en række civile indsatser, der blandt andet har omhandler stabilisering, afskæring af IS's finansieringskilder og en opbremsningen af de såkaldte »foreign fighters«.

Såfremt Folketinget vedtager forslaget vil det samlede danske militærbidrag fra midten af 2016 omfatte omkring 400 danske soldater, oplyser Statsministeriet. I forvejen træner omkring 120 danske soldater irakiske kolleger på Al Asad-basen i Irak, og radarbidrag overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

De danske F-16-flye forventes at skulle udsendes i seks måneder fra sommeren 2016. De får sandsynligvis base i Tyrkiet, mens C130J-transportflyet formentlig får base i Kuwait. Transportflyet skal primært bruges som støtte til koalitionens specialoperationsopgaver.

Eksperter: Dansk krigsdeltagelse kan forværre flygtnigekrisen og koste liv

Statsminister Lars Løkke Rasmussen begrunder beslutningen om krigsudvidelse med, at der ikke er nogen vej uden om, at gå aktivt ind i kampen mod IS:

»Vi bliver nødt til målrettet og med stor kraft at bekæmpe ISIL (IS, red.), der skruppelløst terroriserer og dræber udskyldige mænd, kvinder og børn,« udtaler han i en meddelelse.

Ud over at nedkæmpe IS-terrorister skal de danske specialtropper træne, uddanne og vejlede irakiske styrker. Regeringen forventer ikke, at danske soldater kommer til at tage fanger, da de ikke kommer til at få det operative ansvar for de operationer, de deltager i. Deres opgave bliver primært at træne, uddanne og assistere, oplyser Kristian Jensen.

Det er en alvorlig beslutning at sende danske mænd og kvinder på mission i verdens brændpunkter.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Spørgsmålet om tilfangetagelser er vigtigt, fordi der ikke findes sikre steder i Syrien, hvor danske soldater vil kunne aflevere eventuelle fanger.

For at være på den sikre side bliver der derfor etableret en task force bestående af Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarskommandoen, som vil kunne vejlede soldaterne i, hvordan de skal forholde sig i en eventuelt fange-situation, oplyser Kristian Jensen og fastslår, at danske soldater ikke må udlevere fanger, hvis de risikerer tortur eller dødsstraf.

Han afviser dog ikke, at danske soldater kan blive nødt til at sætte potentielle IS-fanger fri.

»Vi bliver nødt til at tage stilling fra sag til sag, hvis vi står i situationen,« siger han.

»Vi kan komme i situationer, hvor der er behov for at lave en tilbageholdelse. Så er der en mulighed for at de, der er på jorden, enten kan se i de regelsæt, der er udleveret, eller de kan spørge, hvad de konkret skal gøre.«

Fakta om Danmarks militære indsats i Irak og Syrien

Regeringen forventer at fremsætte beslutningsforslaget om krigsindsatsen i Folketinget med henblik på førstebehandling 1. april og andenbehandling 19. april 2016.

Foreløbig bakker Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og De Radikale op.

»Det er en alvorlig beslutning at sende danske mænd og kvinder på mission i verdens brændpunkter. Derfor vil jeg også kvittere for, at regeringens forslag nyder bred opbakning blandt Folketingets partier,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Alternativet, SF og Enhedslisten vil stemme imod.

Ifølge Enhedslisten bør Danmarks førsteprioritet være at styrke fredsforhandlingerne, så det sikres, at sekulære oprørsgrupper inddrages, og at den humanitære hjælpe når frem til den nødlidende befolkning i de krigshærgede og belejrede områder.

Danske soldater skal ikke tage fanger i Syrien

SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen er »indædt modstander« af krigsindsatsen, som i hans øjne vil forværre situationen.

»Vi sender vores soldater af sted mod en hvepserede. Det synes jeg er forkert og uansvarligt. I Irak var der et nogenlunde klart fjendebillede, men i Syrien er der tale om en hvepserede af forskellige fjender, venner og interesser, som går på kryds og tværs. Og det bliver ikke bedre af, at eksterne aktører også opererer,« siger han i en pressemeddelelse.

Den tidligere udenrigsminister savner svar på, hvordan Danmark skal håndtere Rusland, som nu ser ud til at blive en form for militær allieret i Syrien, selvom præsident Putin ønsker at bevare Bashar al-Assad ved magten i Damaskus.

Intervention i Syrien er formentlig folkeretligt o.k.

Siden den amerikanske-ledede operation »Inherent Resolve« begyndte i juni 2014 har koalitionens kampfly udført over 10.000 luftangreb og kastet næsten 40.000 bomber over Irak og Syrien. Bombardementerne har til formål at støtte til de irakiske, kurdiske og øvrige styrker, der bekæmper IS på landjorden.

Siden efteråret har også Rusland bombet både oprørere og IS-styrker i Syrien fra deres luftbase i den nordøstlige del af landet.

Russerne er flere gange blevet anklaget for at ramme civile mål, og det internationale samfund har indtrængende bedt Moskva om at indstille angrbene på den moderate opposition i Syrien. 

En usikker våbenhvile mellem det syriske regime og omkring 100 oprørsgrupper har været opretholdt siden 27. februar. Våbenhvilen er forhandlet på plads af blandt andre USA og Rusland, men omfatter ikke Islamisk Stat og al-Nusra Fronten, som derfor stadig kæmper - og bliver bombet.

Tidligere PET-chef skal lukke IS' pengestrømme

Siden konflikten i Syrien brød ud i marts 2011, er flere end 270.000 mennesker – heriblandt flere end 79.000 civile – blevet dræbt, anslår monitoreringsorganisationen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Ifølge FN er næsten fem millioner syrere flygtet ud af landet, og endnu flere er internt fordrevne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Radikale ekstremister i Islamisk Stat, også kaldet Isil eller Isis, kæmper for et islamisk kalifat i verden og har foreløbig udråbt et i dele af Syrien og Irak. De har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

 

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her