*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Politik

Minister anklages for »fatalt svigt« efter nyt mobilfund i terrorsag

Det må ikke kunne ske, at de fængslede i terrorsagen fra København for ottende gang har haft adgang til en mobiltelefon. S og DF kræver svar fra justitsministeren.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen mener, at justitsminister Søren Pind har svigtet i sagen om terrortiltaltes adgang til mobiltelefoner i fængslet. Arkivfoto: Sisse Dupont

Hvordan kan det lade sig gøre, at de fire tiltalte i terrorsagen fra København igen og igen får fat i mobiltelefoner i fængslet?

Det spørgsmål stiller flere politikere sig selv, efter at der ifølge DR Nyheders oplysninger er gjort mindst ét nyt mobilfund hos en af de terrortiltalte, efter at myndighederne har fået fuld fokus på problemet.

Socialdemokraterne sætter nu alvorlige spørgsmålstegn ved justitsminister Søren Pinds håndtering af sagen og anklager ham for et »fatalt svigt«.

Sagen kort
  • De fire mænd, der er tiltalt og varetægtsfængslet for at have hjulpet den nu dræbte Omar El-Hussein med at begå terrorangrebet i København i februar 2015, har kunnet kommunikere med omverden.
  • Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten har oplyst, at de fire på forskellige tidspunkter har haft adgang til i alt syv mobiltelefoner. Ifølge DR er der nu tale om mindst otte telefoner.
  • De fire var sammen var sammen med en femte sigtet for at have bistået Omar El-Hussein, da han i februar sidste år angreb kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade og dræbte to uskyldige og sårede seks betjente.
  • Justitsminister Søren Pind modtager i dag en samlet redegørelse for, hvordan kommunikationen og koordineringen mellem de involverede myndigheder er foregået.
»Jeg har meget svært ved at se, hvordan justitsministeren kan have levet op til sit ansvar,« siger Trine Bramsen med henvisning til, at Søren Pind i sidste måned gjorde det klart, at fund at mobiltelefoner hos de varetægtsfængslede i terrorsagen ikke måtte gentage sig.

Terrortiltalt har igen haft mobiltelefon i fængslet

»Det er en meget alvorligt sag, at der nu igen er kommet mobiltelefoner ind i cellerne i danmarkshistoriens største terrorsag – vel at mærke selvom, der var fokus på problemet,« siger Trine Bramsen.

»Justitsministeren skylder virkelig en god forklaring på, hvordan det kan ske, efter at justitsministeren har givet Folketinget vished om, at han havde hånd om sagen og tog den meget alvorligt. Det må bare ikke kunne ske, at der nu igen bliver fundet telefoner.«

Det vrimler med mobiltelefoner i arresterne

Også Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen ser med stor alvor på sagen.

»Det er grotesk og en skandale. De her folk må ikke have telefoner. Vi skal en forklaring fra justitsministeren på, hvordan det her kan hænge sammen,« siger Peter Kofod Poulsen til DR.

På et samråd i Folketingets Retsudvalg den 28. januar 2016 meddelte justitsminister Søren Pind, at der var fundet i alt syv mobiltelefoner, som fire af de fængslede i terrorsagen havde haft adgang til.

»Det må ikke ske, og det må ikke gentage sig,« fastslog Pind dengang.

Terrorsigtede blev behandlet som "indbrudstyve og andre fængslede"

Til DR siger Søren Pind i dag, at han ikke kan løse et årelangt problem med mobiler i fængslerne på bare tre uger.

»Jeg er nødt til at have nogle instrumenter og nogle værktøjer, som kan gøre noget grundlæggende ved problemet. Det er der ikke nogen, der har gjort før. Det kommer jeg til at gøre,« siger han og understreger, at agter at handle.

Politiet tog absolut ingen chancer, da de første retsmøder i terrorsagerne mod Omar El-Husseins formodede medhjælpere fandt sted i Københavns Byret i februar sidste år. Alligevel har flere af de tiltalte efterfølgende haft adgang til mobiltelefoner i fængslet. Fotograf: Jens Dresling

Allerede den 21. december havde DR første gang kontaktet Justitsministeriet med oplysninger om, én af de terrortiltalte havde haft afgang til nettet via en mobiltelefon.

De fire tiltalte har siddet varetægtsfængslet i mere end et år.

Ved at kunne kommunikere med omverdenen er der risiko for, at de fire mænd koordinerer deres vidneforklaringer eller forsøger at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, lyder bekymringen.

Som følge af telefon-afsløringerne bad regeringen i slut-januar om en redegørelse fra Kriminalforsorgen og varslede nye initiativer, der skal forhindre ulovlige mobiltelefoner i landets fængsler og arresthuse.

Den diskussion deltager Socialdemokraterne meget gerne i, fastslår Trine Bramsen.

Løsninger kan for eksempel være overdækkede gårdområder i fængslerne, så man ikke kan kaste ting ind over murene, brug af signal-jammere, der blokerer mobilsignaler, kropsscannere, hunde og flere razziaer.

Fortrolige terror-redegørelser afslører flere svigt

Det er langt fra første gang, at Kriminalforsorgen er i søgelyset i forbindelse med terrorangrebet i København.

Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein udførte 14. og 15. februar 2015 terrorangrebene i København. Ifølge politiet fik han hjælp af mindst fire personer, inden han blev dræbt i skudveksling med politiets indsatsstyrke tidligt om morgenen.
Den nu dræbte terrorist Omar El-Hussein havde eksempelvis også adgang til en mobiltelefon, da han sad varetægtsfængslet i Slagelse Arresthus tilbage i 2014 for et særligt groft knivoverfald. I en indberetning fra Kriminalforsorgen til Politiets Efterretningstjeneste (PET) fremgik det, at fængselspersonalet den 11. september 2014 fandt en mobiltelefon og en kniv på Omar El-Hussein.

Han hævdede dengang, at kniven var til at skære frugt med. Samtidig med kniv- og mobilfundet fik fængselspersonalet oplysninger om, at Omar El-Hussein havde sagt, at han ville til Syrien og kæmpe. Samlet set tegnede der sig et billede af, at hans »ekstremisme skærpes.«

Oplysningen blev samme dag sendt videre til Politiets Efterretningstjeneste:

»Vi har fået en indberetning om en af vores klienter som har udtalt at han vil til Syrien og kæmpe og når han bliver løsladt,« skrev Kriminalforsorgens direktorat til PET.

I periode maj-september 2014 hejste fængselspersonalet faktisk hele tre gange et advarselsflag om, at Omar El-Hussein viste tegn på radikalisering, men kun denne ene gang blev oplysningen givet videre til PET.

Og trods orienteringen fik hverken Københavns Kommune eller PET besked, da Omar El-Hussein sidst i januar 2015 blev løsladt. To uger senere skød og dræbte han to uskyldige civile og sårede seks betjente ved henholdsvis kulturhuset Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i det indre København.

Siden terrorangrebet er der blevet strammet op, så Kriminalforsorgen nu automatisk underretter PET om alle indberetninger om mulig radikalisering af indsatte.

Senere i dag modtager Søren Pind redegørelsen fra netop Kriminalforsorgen samt Rigsadvokaten om ulovlige mobiltelefoner.

Kriminalforsorgen har ingen kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Lørdag den 14. februar ramte et terrorangreb København. I løbet af 16 timer blev to civile dræbt og fem politibetjente såret, inden gerningsmanden blev skudt og dræbt af politiet.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her