*

Politik

S og DF holder fast i flygtningelandsbyer trods regeringens skrotning

Flygtningelandsbyer er både dyre og konventionsstridige, konkluderer en rapport fra regeringen, men det får hverken S eller DF til droppe ønsket.

Foto: Peter Hove Olesen

Selvom der ikke er politisk flertal for flygtningelandsbyer, holder både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fast i ønsket om at flygtninge skal huses i statslige lejre, som kan lette presset på kommunerne.

Udmeldingerne fra de to største partier i Folketinget kommer efter, at regeringen i dag har offentliggjort en rapport, der konkluderer, at de såkaldte flygtningelandsbyer vil være en dyr løsning, og at det ligefrem vil være konventionsstridigt, hvis personer med flygtningestatus bliver placeret i landsbyer uden at have samme rettigheder som andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark.

Fakta

I en ny rapport konkluderer Udlændinge, Integrations, og Boligministeriet overordnet, at flygtningelandsbyer, at:

  • Det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at etablere særlige flygtningelandsbyer, hvor flygtninge har vilkår, der svarer til asylansøgeres.
  • En statslig opgaveløsning vil blive dyrere end fortsat kommunalt ansvar for integration.
  • Statslig overtagelse af nogle udvalgte opgaver vil give en række udfordringer og medføre mere administration for kommunerne.
  • Kommunerne står over for meget forskellige udfordringer med at tilvejebringe boliger, og at en standardløsning ikke er hensigtsmæssig, men at der bør søges løsninger, der tager højde for de lokale muligheder og det langsigtede behov for boliger til andre formål.

Kilde: Rapport om statslige flygtningelandsbyer m.v.

Udlændingeminister Inger Støjberg afviser derfor definitivt at oprette landsbyerne.

»Vi har hele tiden været meget skeptiske over for det. Og rapporten viser, at der også er hold i den skepsis. Ydermere er det konventionsstridigt,« siger udlændingeministeren til Jyllands-Posten.

Støjberg bremser flygtningelandsbyer

Men det får altså hverken S eller DF til at droppe deres ønske. Tværtimod anklager Socialdemokraternes udlændingeordfører Dan Jørgensen regeringens redegørelse for at være useriøst, politisk bestillingsarbejde.

»Det virker, som om regeringen ikke har taget det seriøst. Det er meget tydeligt, at man har besluttet sig for, at forslaget skulle pinedød fejes af bordet, og så har man konstrueret nogle argumenter for det,« siger Dan Jørgensen og fortsætter:

»Det, synes vi er trist, fordi uanset at regeringen åbenbart er så forudindtaget i forhold til, at flygtningelandsbyer ikke må være en del af løsningen, så forsvinder problemet jo ikke.«

Han kritiserer blandt andet, at redegørelsen ikke indeholder egentlige beregninger.

»Det er underligt, at man skal høre på en meget meget bastant og bramfri konklusion, når de samtidig siger, at de faktisk ikke kan tilvejebringe informationerne. Hvis det er rigtigt, at de famler i blinde, betyder det vel også, at det, de konkluderer, må være usikkert.«

Alternativet vil have flere flygtninge på højskole

Det var Socialdemokraterne selv, der tilbage i november lancerede ideen om de statslige flygtningelandsbyer. På et pressemøde forklarede S-formand Mette Frederiksen, at landsbyerne skulle »opføres hurtigt og i ordentlig kvalitet med skole til børnene og mulighed for at arbejde uden for landsbyen«.

Siden da har Socialdemokraterne dog ikke ville gå i detaljer med, hvordan landsbyerne skulle udformes, hvor store de skulle være, hvem der skulle drive skolerne, osv.

Flygtningelandsbyer får kold skulder fra rød blok – minus S

I januar tvang et alternativt flertal bestående af S, DF og De Konservative regeringen til at undersøge fordele og ulemper ved flygtningelandsbyerne nærmere. I dag bakker De Konservative dog op om regeringens linje, og dermed er der ikke flertal for landsbyerne, hvilket Dan Jørgensen erkender:

»Vi kan ikke stille noget krav, for vi har ikke flertal. Vi vil stadig forfægte det standpunkt, at flygtningelandsbyer kunne være en god mulighed. Men vi kan jo ikke tvinge regeringen til det,« siger han.

Dansk Folkeparti ønsker som nævnt også statslige flygtningelandsbyer, men modsat Socialdemokraterne, vil DF ikke give beboerne mulighed for at arbejde uden for for lejrene, mens de bor der. Står det til DF skal flygtningene slet ikke  integreres i Danmark, selvom der kan gå adskillige år, før deres hjemland er fredeligt nok, til at de kan vende hjem igen. 

DF-formand Kristian Thulesen Dahl klandrer regeringen for i rapporten om flygtningelandsbyer at tage udgangspunkt i, at flygtninge bliver i Danmark som egentlige indvandrere.

»Dansk Folkeparti holder fast i vores krav om statsligt drevne asylcentre (flygtningelandsbyer). Det har vi indtil nu ønsket samstemmende med Socialdemokratiet,« skriver Thulesen Dahl i sit ugentlige nyhedsbrev.

Her holder han altså fast i, at flygtningelandsbyer er den rigtige løsning nu og her.

»I dag hænger kommunerne på regningen, og indsatsen i forhold til flygtninge og migranter er spredt ud over hele landet. Det er en dyrere og langt mere besværlig måde at gøre tingene på. Lige som det også betyder, at der igen, igen gøres en stort set nyttesløs, men dyr indsats, for at få flygtninge og migranter integreret, herunder få dem ud på arbejdsmarkedet. En indsats – som også drøftes i de såkaldte trepartsforhandlinger - og som risikerer at ske på bekostning af danskeres (og allerede herboende folk med indvandrerbaggrunds) muligheder for at få et job. Det er ikke rimeligt. Det bør stoppes!« skriver han.

I rød blok står Socialdemokraterne helt alene med ønsket om flygtningelandsbyer. Fra Enhedslisten og SF til Alternativet og De Radikale er der udbredt bekymring for, at landsbyerne i virkeligheden vil blive ghettoer og parallelsamfund.

De Radikale mener derfor, at Socialdemokraterne bør lægge forslaget graven, nu hvor regeringens rapport er på plads.

»Nu er flygtningelandsbyer blevet skudt ned. Det er godt, for så kan vi forhåbentlig komme videre og tale om, hvordan vi får de her mennesker i gang med at bidrage til samfundet, så de både får en langt mere meningsfyldt tilværelse og samtidig mindske den økonomiske byrde,« siger udlændinge- og integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen.

Tilbageblik på 1993: Se TV-avisens indslag fra en dansk flygtningelandsby:

FAKTA: Tre modeller for flygtningelandsbyer

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative har pålagt regeringen at fremlægge et konkret beslutningsforslag for at oprette flygtningelandsbyer. Her er de tre modeller, som regeringen har undersøgt:

  • I model 1 er det staten, der står for at etablere flygtningelandsbyerne og samtidig har ansvaret for at finansiere og drive samtlige aktiviteter. Flygtninge har pligt til at bo i landsbyerne, men de må ikke arbejde. De modtager ydelser, som svarer til dem, der gives til asylsøgere, og de er ikke omfattet af almindelige sociale foranstaltninger. Derimod kan kommunen selv vælge – for egen regning – at iværksætte sociale foranstaltninger. I landsbyen ydes der udelukkende »nødvendig, uopsættelig sundhedsbehandling«.
    Børn har dog samme adgang til sundhedsbehandling som andre med lovligt ophold i Danmark. Endelig er flygtningene ikke omfattet af integrationsprogrammet, ligesom voksne kun modtager begrænset danskundervisning på i alt 250 timer. For mindre børn tilbydes en legestue, der så vidt muligt organiseres efter børnenes modersmål. Og til ældre børn oprettes et særligt grundskoletilbud, hvor der undervises på børnenes modersmål, og hvor flygtninge og frivillige bærer en del af ansvaret for undervisningen. For unge og voksne flygtninge tilrettelægges et særligt undervisningstilbud med sigte på repatriering.
     
  • Model 2 forudsætter, at staten har ansvaret – herunder finansieringsansvaret – for at opføre og drive boliger. Det er også staten, der varetager driften af nogle af de større kommunale opgaver, som er relateret til flygtninge. Det drejer sig om dagtilbud til børn og grundskoletilbud samt danskuddannelse til voksne flygtninge. Modellen bygger desuden på en forudsætning om, at flygtningene og deres familier integreres i det danske samfund. Kommunernes driftsansvar er i denne model uændret på de øvrige områder, ligesom flygtningenes rettigheder ikke ændres.
     
  • Model 3 omfatter alene statsligt ansvar for at finansiere og etablere boliger – med henblik på midlertidigt at finde boliger til nyankomne flygtninge. Og modellen vedrører derfor ikke de tilbud til flygtninge og familiesammenførte, som kommunerne i øvrigt har ansvaret for.

Kilde: Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet: Rapport om statslige flygtningelandsbyer m.v.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her