*

Politik

Blå partier kræver Grimhøj-moskéen lukket

Borgerlige partier er oprørte over nye optagelser fra Grimhøj-moskeen.

DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen vil have lukket Grimhøj-moskéen. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Flere partier i blå blok kræver Grimhøj-moskéen lukket. Reaktionerne kommer i kølvandet på, at TV 2 har offentliggjort optagelser fra moskéen, hvor imam Abu Bilal underviser kvinder og børn i sharia-lov. Han forklarer eksempelvis, at utro kvinder skal stenes til døde.

»Grimhøjmoskeen er islamisternes platform. Vi synes, man skal fjerne den platform og lukke moskéen,« forklarer Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Martin Henriksen til Jyllands-Posten.

»Det man har gang i i Grimhøj – og jeg tror desværre også, det er tilfældet i andre moskéer – er decideret samfundsundergravende arbejde, og det er noget, der efter min opfattelse godt kan forbydes inden for rammerne af Grundloven,« siger han.

Medie: Dansk imam underviser om pisk og stening

Også De Konservative er oprørte over de nye optagelser.

»Det er dybt problematisk at sådan en salafistisk moské, som ideologisk er i familie med al-Qaeda og Islamisk Stat, får lov til at udbrede deres ubehagelige holdninger til folk, der er født og opvokset her i Danmark,« siger partiets integrationsordfører, Naser Khader til Jyllands-Posten.

Han mener, at Grimhøj-moskéen er en rugekasse for såkaldt Syrien-krigere, og siger, at op mod 30 personer med tilknytning til moskéen er rejst til Syrien. Det er en af grundene til, at han vil have moskéen lukket.

»I England og Frankrig har man lukket nogle salafistiske moskéer. De er også demokratier – hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det i Danmark? Men det skal selvfølgelig gøres med respekt for Grundloven,« siger Naser Khader.

Røde partier vil forstokket islam-undervisning til livs

Både De Konservative og Dansk Folkeparti vil nu tage yderligere parlamentariske skridt i forsøget på at lukke moskéen.

»Vi vil undersøge mulighederne for et forbud mod Grimhøjmoskeen. Og så vil vi også have undersøgt, om det man har foretaget sig i Grimhøjmoskéen, som nu er blevet dokumenteret, er strafbart i forhold til gældende lovgivning,« siger Martin Henriksen.

Naser Khader vil mandag tage fat i kirkeminister Bertel Haarder for at undersøge, om der er er politisk flertal for at lukke moskéen.

I et tweet søndag aften skriver Østjyllands Politi, at det er gået ind i sagen.

- Vedr. klip fra Grimhøjmoskeen vil vi nu undersøge udtalelserne nærmere og vurdere, om der tale om strafbart forhold, lyder det.

Østjyllands Politi oplyser til Ritzau søndag aften, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Danskernes opbakning til EU er massiv

Jens-Kristian Lütken
Et markant flertal af befolkning er glade for medlemsskabet af EU, men det er et lille højtråbende mindretal der stjæler billedet

Blog: Medierne svigter etniske minoriteter

Samira Nawa Amini
Det er dybt problematisk, at medierne går uden om kilder med etnisk minoritetsbaggrund når de skal tale med ’den almindelige dansker’. Uanset om denne frasortering er bevidst eller ubevidst, så vidner den om, at de brune kilder med de brune navne tilsyneladende bliver set som forstyrrende elementer i mediebilledet.

Blog: Det åndløse forhudshysteri

Rune Toftegaard Selsing
Det er fuldkommen ligegyldigt, at drengebørn bliver omskåret. Det vigtige er det, vi har i hovedet. Ikke det, vi har mellem benene.
Annonce
Sejlguide: Her finder du Europas hemmelige perler
Hvor sejler man hen, hvis man vil undgå overrendte havne og almindelige sejlruter i Europa? To sejlende eksperter afleverer deres bedste tips. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her