*

Politik

Lars Løkke: Jeg vil hellere tabe ansigt end hele hovedet

Statsministeren beklager den politiske uro og erkender, at det borgerlige Danmark er svækket.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen beklager den politiske uro, som truede med at vælte regeringen, og erkender, at det borgerlige Danmark er svækket.

Det siger han i sit første interview, siden Eva Kjer Hansen lørdag formiddag meldte sin afgang som Miljø- og Fødevareminister.

TV2 News' politiske redaktør Anders Langballe interviewede statsministeren i tyve minutter på Marienborg Slot, hvor Lars Løkke Rasmussen de seneste dage har holdt lange møder med de politiske leder fra blå blok.

Ifølge statsministeren handler det om, at man skal etablere et helt andet samarbejde end hidtil, hvis regeringen og støttepartierne skal fortsætte et parløb.

Wammen: »Eva Kjers afgang efterlader Løkke som en historisk svag statsminister«

»Det handler ikke om, at vi samarbejder, men hvordan vi gør det. Der skal som bekendt to til tango, men der skal fire til kædedans,« siger han.

De Konservatives mistillid til Eva Kjer Hansen kom ifølge statsministeren som et »lyn fra en klar himmel«.

»Der er åbenlyst sket det, at man har eskaleret en konflikt uden at give rum til, at man kunne løse det.«

Tirsdag aften umiddelbart efter De Konservatives udmelding gik Lars Løkke Rasmussen ud på de sociale medier og satte spørgsmålstegn ved, om der var grobund for at fortsætte regeringens arbejde.

Hvad skal der ske med tillægsaftalen?

Lørdagens beslutningen om at kæmpe videre tog han, selvom samarbejdet »gyngede gevaldigt«.

»Når jeg har valgt at fortsætte, så er det fordi, at Danmark ikke befinder sig i en situation, hvor det ville være forsvarligt at udskrive valg«.

Han erkender, at det borgerlige Danmark står svækket tilbage, og at der bliver brug for at genopbygge tilliden mellem partierne.

»Jeg vil hellere tabe ansigtet end at tabe hele hovedet,« siger han og citerer den tidligere socialdemokratiske minister og formand for Folketinget, Erling Olsen.

Statsministeren ville ikke forholde sig til, om der kommer en tillægsaftale på landbrugspakken, som torsdag blev vedtaget af partierne i højrefløjen.

»Den nye minister vil orientere sig i den blå familie og se, hvilke ønsker der er, og om vi kan binde en sløjfe,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.

Blog: Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

Angela Brink
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her