*

Politik

Rød blok: Det har været en farce

»Farce« og »manipulation«. Partierne i rød blok bruger kraftige gloser om forløbet, der indtil nu er kulmineret med Eva Kjers exit.

Partierne i rød blok er tilfredse med, at Eva Kjer Hansen trækker sig som miljø- og fødevareminister. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Partierne i den røde blok er tilfredse med, at Eva Kjer Hansen har trukket sig som miljø- og fødevareminister. Men forløbet har været alt andet end kønt, mener både SF og Enhedslisten.

»Godt, at Eva Kjer endelig tog konsekvensen og fik sat punktum for den farce, der har udspillet sig de sidste dage. Vildleder man Folketinget, så må man gå af,« udtaler SF's formand, Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

Også Enhedslisten mener, at forløbet har været uskønt. Tirsdag udtrykte De Konservative mistillid til Eva Kjer Hansen i sagen om den omstridte landbrugspakke, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen vedholdende bakkede op om sin minister.

»Det er skadeligt for folkestyret at have en minister, som har vildledt Folketinget og manipuleret med tallene bag landbrugspakken. Man kan selvsagt ikke have en minister, som Folketinget har udtrykt mistillid til. Vi er glade for at Konservative har stået fast på det princip,« siger Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Analytiker Der kan opstå en stemning af hævn

Hos De Radikale deler tidligere miljøminister Ida Auken også roser ud til De Konservative, der har stået fast på, at Eva Kjer Hansen måtte træde tilbage som minister:

»Tak til Konservative for at stå fast på ordentlighed og respekt for Folketinget. På tide at Eva Kjer Hansen går af,« skriver Ida Auken på Twitter

Selvom Eva Kjer Hansen har trukket sig, mener Enhedslisten ikke, at der er sat punktum for sagen.

»Vi mangler stadig, at regeringen og Lars Løkke påtager sig et politisk ansvar for det skandaløse forløb, vi har været vidner til. Denne her sag er principiel for Folketinget og tilliden til vores folkestyre. Vi mangler, at regeringen beklager den vildledning og manipulation, vi har været vidner til de seneste uger,« forklarer Maria Reumert Gjerding.

LA begræder Eva Kjers afgang

Alternativet og SF håber, at Eva Kjer Hansens afgang kan blive startskuddet til en mere grøn politik

»Det er altid en ny situation, når en minister træder tilbage, og vi håber selvfølgelig, at der nu kan blive lavet en rigtig god, grøn tillægsaftale«, siger Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, til Ritzau.

SF-formand Pia Olsen Dyhr er ligeledes tilfreds

»Nu skal fokus tilbage på sagen: at regeringen fuldstændig mangler grønne ambitioner. Jeg håber, at en ny minister vil være mere åben for et bredere samarbejde,« siger Pia Olsen Dyhr.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: EU bygger på nationalstater

Holger K Nielsen
EM i fodbold har indtil nu ikke været en udelt fornøjelse. For mange hold, for mange dårlige kampe og slidte spillere gør, at der har været langt mellem snapsene. Med det islandske vulkanhold som undtagelsen. Om end det må erkendes, at fascinationen mere ligger i myten om David mod Goliath end i smukt fodboldspil.

Blog: Afskaf isolationsfængsling af børn

Louise Holck
Vi kan ikke være bekendt at isolere børn helt ned til 15-årsalderen i op til flere uger. Det er i strid med Børnekonventionen og en lang række internationale anbefalinger.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her