*

 

Politik

Røde partier øjner mulighed for at genåbne Irak-kommission

Justitsminister Søren Pind er ikke direkte afvisende over for en udvidet Irak-kommission, der også omfatter krigene i Jugoslavien.

Regeringen er igen på vej til at komme i mindretal. Denne gang om offentliggørelse af Irak-kommissionens dokumenter. Arkivfoto: JP

Den har hjemsøgt dansk politik som et genfærd.

Siden regeringen i sommer nedlagde Irak- og Afghanistan-kommissionen har rød blok gjort, hvad de kunne for at få kommissionen genåbnet.

Nu genoptages presset.

Flere partier – herunder SF, Enhedslisten, Socialdemokraterne og Liberal Alliance – viser interesse for at genåbne kommissionen i en ny og udvidet form, hvor også Danmarks deltagelse i Jugoslavien-krigene i 1990'erne under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), skal granskes.

Kommissionen
  • Irak- og Afghanistan-kommissionen, som blev nedsat af SRSF-regeringen i 2012, skulle bl.a. undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak.
  • Derudover skulle den undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder havde foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i Irak og Afghanistan.
  • I juli sidste år nedlagde V-regeringen kommissionen. Den nåede at koste statskassen 14 mio. kr., og nedlæggelsen betød bl.a., at forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) aldrig blev afhørt.
»Vi skal ikke lukke nogen som helst døre. Foreløbigt handler det om at holde så mange muligheder åbne som muligt,« sagde Liberal Alliances udenrigsordfører Mette Bock om tanken, som også blev luftet af Lars Løkke Rasmussen inden valget. Med LA's støtte vil der efter alt at dømme være flertal uden om regeringen.

Pind afviser flertals-forslag om at udlevere Irak-dokumenter

Fidusen ved at inddrage krigene Jugoslavien er, at det ville afmontere blå bloks kritik om, at Irak-kommissionen udelukkende var en drille-kommission nedsat af røde partier for at sværte de blå ministre, der var ansvarlige for 00'ernes krige.

Interessen for at udvide kommissionen opstod efter, at justitsminister Søren Pind tilsyneladende selv leverede en åbning. Han sagde i folketingssalen, at han ikke kunne forestille sig at genåbne kommissionen, »som vi kender den.«

Men så i en anden form?

På spørgsmålet om, hvorvidt han foretrak at genåbne kommissionen eller offentliggøre kommissionens ikke-klassificerede dokumenter, sådan som et flertal i Folketinget ønsker, svarede Søren Pind, at det var et »meget svært dilemma.«

Til Jyllands-Posten siger han, at intet ligger fast endnu, men at regeringen vil overveje partiernes forskellige ønsker nærmere.

Så I overvejer at genåbne kommissionen i en eller anden form?

»Vi overvejer at forhandle med forskellige partier i Folketinget. Og hvad det medfører, må vi se.«

Flere partier i rød blok siger, at de er klar til at forhandle genåbning, hvor man udvider kommissionen til at omfatte Jugoslavien-krigene i 90'erne. Kunne det være en mulighed?

»Folketinget kan udenom regeringen selvstændigt vedtage at nedsætte kommissioner, hvis et folketingsflertal ønsker det. Den virkelighed har regeringen at forholde sig til. I morgen kunne et flertal åbne en hvilken som helst kommission, man ville, og i modsætning til lovforslag og beslutningsforslag så ville regeringen ikke kunne ignorerede det. Sådan er forholdene i jernindustrien,« siger Pind og fortsætter:

Folketinget kan udenom regeringen selvstændigt vedtage at nedsætte kommissioner, hvis et folketingsflertal ønsker det. Den virkelighed har regeringen at forholde sig til.
Søren Pind, justitsminister
»Så er det rigtigt at går man historisk set tilbage så var der i marts i fjor en tilkendegivelse fra Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti, at man ikke forstod, at Venstre havde overvejelser om at udvide kommissionen frem for at nedlægge den. Der var ret krasbørstige udtalelser om, at man fandt Venstre for vag. Det resulterede i under regeringsdannelsen, at beslutningen blev truffet om at nedlægge Irak-kommissionen,« siger Søren Pind.

Da han i sommer underskrev lukningen af kommissionen, ville han dog gerne have vidst, at et flertal i Folketinget senere ville kræve kommissionens dokumenter offentliggjort.

Dén viden kunne muligvis have påvirket hans beslutning, sagde han i dag i Folketingssalen.

Kunne det være en mulighed at genåbne kommissionen med et bredere kommissorium?

»Det ved jeg simpelthen ikke endnu. Jeg har det udgangspunkt, at vi har behandlet et beslutningsforslag, som bare handler om at offentliggøre en lang række dokumenter. Så det er altså det rum, vi forhandler i, som blandt andet kan medføre, at et folketingsflertal selv kan nedsætte en kommission,« siger Søren Pind.

Engell: Irak-dokumenter er mindre problem for regeringen

En af dem, der tydeligt støtter en udvidelse og genåbning af kommissionen er SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen:

»En landingsbane kunne være at man genåbnede kommissionen og tilføjede det, som de borgerlige partier ønskede før valget – at den også skal undersøge krigene i Jugoslavien,« sagde han under debatten.

»Hvis det er en pris for at få genoptaget kommissionen, så er vi bestemt meget villige til at se på det. Det virkelig interessante efter diskussionen i dag er, at der er givet en åbning for, at man kan få genoptaget kommissionens arbejde,« tilføjede Holger K. Nielsen.

Også Enhedslisten bakkede op om det alternative forslag:

»Vi er altid på spring for at få genoptaget kommissionens arbejde, så det støtter vi selvfølgelig,« sagde forsvarsordfører Eva Flyvholm blandt andet.

Venstres forsvarsordfører Torsten Schack Pedersen var mere tilbageholdende men ikke direkte afvisende. På spørgsmålet om Venstre vil stemme for en udvidelse og genåbning af kommissionen, svarede han:

»Det er muligt, at vi tager forskellige drøftelser under udvalgsarbejdet. Der forholder vi os selvfølgelig til de forslag, der kommer. Og så må vi tage diskussionen der.«

Liberal Alliance freder Pind i sag om krigsdokumenter

Debatten i Folketinget handlede egentlig ikke om en udvidelse af kommissionen, men om et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at offentliggøre kommissionens ikke-klassificerede dokumenter. Forslaget støttes af at klart flertal bestående af rød blok, LA og De Konservative.

Danmark i krig

De seneste år har Danmark bidraget med soldater til en række konflikter rundt om i verden.

  • Jugoslavien, 1992-2003
  • Afghanistan, 2002-2014
  • Irak, 2003-2007
  • Somalia, 2008-
  • Libyen, 2011
  • Mali, 2013-
  • Irak (IS), 2014-
Regeringen er imidlertid ikke tilhænger af forslaget af hensyn til statens sikkerhed, og det er endnu uafklaret, om Søren Pind vil bøje sig for flertallet, når forslaget bliver endeligt vedtaget.

»Det er ikke gjort op endnu. Der er en række handle muligheder, som regeringen har. De er vidtstrakte, og det har jeg ikke truffet beslutning om endnu,« siger justitsministeren til Jyllands-Posten.

Engell: Irak-dokumenter er mindre problem for regeringen

Men er regeringen klar til at fremlægge Irak-papirerne, hvis et flertal beslutter det?

»Det er for tidligt at sige noget om nu.«

Ignorerer du så et flertal?

»Det er for tidligt at sige noget om endnu.«

Hvad gør du så nu? Går du i gang med at forhandle med Liberal Alliance?

»Der er mange handlemuligheder. Jeg synes, der var en åbenhed fra dele af Folketingets partier. Det vidner også om, at man skal være meget forsigtig med at udtale sig skråsikkert om, hvordan tingene er på forhånd. Lad os nu se. Jeg tror man må vænne sig til i de her tider med en mindretalsregering med 34 mandater og et folketing, som har mange sider, at der er forhandlinger og drøftelser. Man må finde ud af hvordan, at det her skal håndteres,« siger Søren Pind.

Kan det tænkes at I vil fremlægge de Irak-dokumenter, når nu Folketinget ønsker det?

»Jeg har tydeligt tilkendegivet mine betænkeligheder. Der er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Der er folkedomstolen, som jeg synes, er en ubehagelig del af den moderne virkelighed. Og så er der hensynet til regeringens arbejdsprocesser, hvor der brydes med en fast ageren om, at interne beslutningspapirer i regeringen nu helt enestående kræves offentliggjort. Derfor er regeringen modstandere af beslutningsforslaget.«

Hvorfor ikke bare fremlægge de dokumenter, der ikke er klassificerede?

»Det er fordi, at klassifikation ikke har noget at gøre med, om det kan skade landets interesser. Om der er retssikkerhedsmæssige hensyn og andre principielle årsager. Det er ikke så enkelt.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her