*

Kommunalvalg
Politik

Engell: Irak-dokumenter er mindre problem for regeringen

At Søren Pind går imod flertal, er blot en detalje. Det handler i stedet om at finde den samlede formel.

Politisk kommentator Hans Engell Foto: Ole Steen

Det er et af de mindre problemer for regeringen, at justitsminister Søren Pind (V) går imod et flertal, der vil offentliggøre materiale fra Irak-kommissionen, fortæller politisk kommentator Hans Engell.

- Det med Søren Pind og Irak-kommissionen er en detalje. Det er ikke det, der får en regering til at vælte.

- Der er mange problemer, de skal have løst. Det her er et af dem, hvordan finder man en formel, så Liberal Alliance kan leve med det, siger han.

Fredag blev beslutningsforslaget, om at udlevere dokumenterne, førstebehandlet. Liberal Alliance, der har stillet forslaget, har flertal sammen med partierne i rød blok.

At Søren Pind sætter sig imod et flertal, kommer sammen med en række andre sager, der har præget regeringen.

Regeringen har fået to næser for tilbage i december at gå imod et flertal i Folketinget, der ville sløjfe besparelser på udviklingsbistanden. Derudover har De Konservative udtrykt mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Det er vigtigt for regeringen at blive enig med de blå partier om den overordnede linje, forklarer Hans Engell.

Pind afviser flertals-forslag om at udlevere Irak-dokumenter

- Det handler om, de kan finde en formel på samarbejdet, der gør, at regeringen kan overleve, siger han.

De blå partier holdt møde torsdag, og fredag eftermiddag sidder de fortsat samlet i møde på Marienborg, hvor de skal finde en tillægspakke til landbrugspakken. Der skal dog også drøftes en overordnet linje, fortæller Hans Engell.

- Selv om de måtte finde en løsning, står et samarbejde mellem de blå partier tilbage, som har været enormt dårligt. Derfor er det ikke nok, at man bare løser denne her sag, hvis det er, at regeringen langsigtet ligner en taber, siger han.

Fredag er mødet på Marienborg stadig lukket land, og det er usikkert, hvor længe forhandlingerne vil blive ved.

- De skal finde en måde på, hvordan ministrene kan samarbejde med de borgerlige partier, hvordan Løkke samarbejder med partilederne. De skal simpelthen starte forfra.

- Men om de kan blive enige om det, det er jo helt lukket af, siger Hans Engell.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her