*

 

Politik

Enhedslisten deler ikke Konservatives drøm om flad skat: Det vil ødelægge vores velfærdssamfund

»Skellene mellem danskerne vil vokse, og en snæver elite i toppen af indkomstpyramiden vil opleve en markant indkomstfremgang,« lyder kritikken fra Enhedslisten.

I søndagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse om De Konservatives fremtidsvision for det danske samfund.

En vision, der betyder en flad skat på 33 pct. for alle og udfasning af den universelle folkepension og afskaffelse af den automatiske børnecheck.

Hos Enhedslisten har man dog intet tilovers for Konservatives samfundsvision. Partiet kalder derimod forslaget for en trussel mod velfærdssamfundet og den danske velstand.

»Det konservative forslag vil, hvis det gennemføres, skabe en enorm indkomstulighed i Danmark. Skellene mellem danskerne vil vokse, og en snæver elite i toppen af indkomstpyramiden vil opleve en markant indkomstfremgang betalt af nedskæringer på velfærden og den sociale tryghed,« siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.

Pape: Flad skat for alle på 33 pct.

Ifølge De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er det ikke konservativ politik at give velfærdsydelser til alle danskere.

»Hvorfor skal folk med formuer have børnepenge, og hvorfor skal man have en ydelse, man ikke har behov for? Derfor ønsker vi at begynde en udfasning af folkepensionen for dem, der har store formuer,« siger han til Jyllands-Posten og lufter samtidig en konservativ drøm om at gøre SU'en til et lån.

Unge konservative: Afskaf SU, børnepenge og pension

Men det forslag vil hive tæppet væk under velfærdssamfundet og gøre det umuligt at finansiere uddannelser og sundheds- og ældrepleje, mener Pelle Dragsted, som finder det »bizart«, at visse partier i Danmark ifølge Enhedslisten arbejder på at ødelægge den ellers velfungerende skandinaviske velfærdsmodel.

»Den yderste liberalistiske højrefløj bliver mere og mere ekstrem i de her år,« siger han.

Ifølge Søren Pape Poulsen er De Konservatives vision »ikke et facit for samfundet«.

»Vi ønsker blot for en kort stund at frigøre os for hverdagens politiske debat og forlig og præsentere nogle tanker, der skal sikre et fortsat godt samfund,« skriver han på Facebook.

Gruppeformand Søren Gade fra regeringspartiet Venstre kalder over for Jyllands-Posten visionen for »urealistisk«, mens Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen på Facebook anfører, at det ville være »en svær opgave« at realisere Konservatives fremtidsdrøm.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Den kreative københavneralliance
Kaare Dybvad, folketingsmedlem (S)
I Jyllands-Posten lancerede Enhedslistens chef og strateg Pelle Dragsted på sommerens første dag en plan for en såkaldt forandringsalliance med sit eget parti, SF og Alternativet. SF’erne har siden takket nej til invitationen, men to partier kan jo også udgøre en alliance
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.

Blog: Thulesen Dahl har stadig ikke leveret resultater

Rune Toftegaard Selsing
Thulesen Dahl lever højt på sit partis troværdighed i udlændingespørgsmålet. I realiteten har han endnu ikke leveret hverken virkningsfulde forslag eller resultater.

Blog: Frihed til alle – undtagen muslimerne?

Victor Boysen
Nye Borgerlige vil øge danskernes frihed, men ønsker samtidig et totalforbud mod tørklæder i det offentlige rum. Hvad blev der af friheden til danske muslimer?
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her