*

Politik

S kræver forklaring fra Løkke efter Ryanair-tur

S kræver svar fra statsministeren, der har fløjet med omstridt lavprisselskab midt i trepartsforhandlingerne.

Arkivfoto: Bryan Burke

Søndag rejste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge Ekstra Bladet til Malaga med lavprisselskabet Ryanair.

Og det falder ikke i god jord hos Socialdemokraterne, der under næste uges spørgetid i Folketinget vil afkræve statsministeren svar på en række spørgsmål.

- Det gør vi, fordi statsministeren lige har indledt trepartsforhandlinger, som jo handler om, hvordan man styrker danske lønmodtageres vilkår og det organiserede arbejdsmarked, siger folketingsmedlem Jeppe Bruus (S) til Ritzau.

- Det sender et voldsomt dårligt signal, når statsministeren sætter sig om bord i et flyselskab, der om nogen er repræsentanter for dem, der er fuldstændig ligeglade med den danske model, som underbetaler medarbejdere og ikke betaler ferie, barsel og pension.

- Det skal statsministeren selvfølgelig forklare.

Jeppe Bruus vil blandt andet have Løkke til at svare på, om han finder det modstridende at benytte sig af et flyselskab, der underbetaler sine medarbejdere og har ringe arbejdsvilkår, når statsministeren under valgkampen sidste år udtalte til DR:

- Vores arbejdsmarkedsmodel udfordres af udlændinge, der er villige til at arbejde for lavere lønninger og på vilkår, som er langt fra det, vi normalt vil definere som ordentlige. Det bliver vi nødt til at se på.

Socialdemokraterne vil også afkræve Løkke svar på, om han mener, at han med turen sender et "hensigtsmæssigt signal" til fagbevægelsen i de igangværende trepartsforhandlinger.

Hvad håber I at få ud af det - er det andet end politiske drillerier?

- Det er en ganske alvorlig sag. Manden er statsminister i det her land. Han sender da et signal om, hvad regeringens politik er. En ting er at sige, at man anerkender den danske model. Men mener man det? Det er ret alvorligt, siger Jeppe Bruus.

Flere kommuner har valgt at boykotte Ryanair. Ansatte fra blandt andet Københavns Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune må således ikke flyve med det irske lavprisselskab.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Mærsk scorer kassen på lav skattebetaling i Nordsøen

Rune Lund
Mærsk sælger sin olie- og gasforretning til det franske olieselskab Total for den svimlende sum af 47 mia. kroner. Danmark går glip af milliarder af kroner til velfærd på grund af lav skattebetaling.
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her